Ofte klikker du ind på en artikel om et 'ideelt måltid,' der viser sig at være urealistisk, da det kræver for mange ingredienser og eller har for kompliceret en opskrift. Det er ikke tilfældet her - denne morgenmad er nem at lave og kræver kun ganske få ingredienser.
Det er også, hvad Harvard-læge Monique Tello mener.
"Jeg er en arbejdende mor. Jeg tager toget til arbejde. Jeg har brug for noget, der er hurtigt, nemt og let at tage med. Det skal også være budgetvenligt og holde mig mæt i nogle timer," sagde hun.
De to vigtigste næringsstoffer at starte dagen med er proteiner og fibre. Vil du være sikker på at få dette, skal du springe croissanter, vafler og bagels over. De mangler disse to næringsstoffer og er fyldt med raffinerede kulhydrater. Du må godt en gang imellem, men her taler vi om den bedste morgenmad.
Proteiner er nødvendige for at give dine muskler energi til dagen og for at give dig en mæthedsfornemmelse samt sætte gang i fordøjelsen. Og hvad er en bedre måde at få proteiner på end en skål yoghurt?
Ifølge Harvard-læge Monique er dette det bedste morgenmåltid: yoghurt med bær samt en blanding af nødder, frø og havregryn.
Det spiser Monique selv hver dag - og helst med skyr, som indeholder mest protein. Et godt tip er at købe frosne bær, jordbær og hindbær. Det er billigere og holder længere.
"Frugt fryses, når det er mest modent, hvilket bevarer kvaliteten og vitaminerne bedre end frisk frugt," sagde hun.
Lad dem tø op aftenen før, og du er klar til morgenen, da bærrene er fyldt med fibre og vitaminerne A, C og K.
Hvad du især ikke skal gøre ifølge Harvard-lægen, er at tilføje granola eller müsli til din yoghurt. Vælg i stedet usaltede nødder, ristet græskarkerner og havregryn. Men gør, hvad du har lyst til. Det er trods alt din morgen.