Hvor ofte du spiser kan påvirke din hjerne: Dette er årsagen

Hvis du er vant til at spise tre faste måltider om dagen, har du måske lært at undgå snacks imellem. Men nyere forskning antyder, at det kan være godt for hjernen at spise flere små måltider over dagen, især efter 40-års alderen. Det skriver HuffPost.

Men det er ikke nødvendigvis en “one-size-fits-all” løsning. Ifølge eksperter afhænger det af både de individuelle behov og sammensætningen af maden.

“Spisefrekvens er et komplekst emne, og rådgivningen bør altid tilpasses den enkelte,” siger Tara Schmidt, ledende diætist ved Mayo Clinic Diet, til HuffPost.

Hun fortæller, at hun ofte spørger sine patienter, hvordan en ændring vil påvirke deres samlede kost. For nogle kan flere måltider føre til et for højt kalorieindtag, mens det for andre kan være en hjælp til at dække ernæringsbehovet.

En undersøgelse fra 2024, offentliggjort i Journal of Nutrition, viser, at personer over 40 år, der spiste fem til seks gange om dagen, havde bedre kognitive evner og hukommelse end dem, der spiste sjældnere.

Ifølge diætist Angel Planells, talsperson for Academy of Nutrition and Dietetics, hænger dette sammen med, at hjernen har brug for en stabil tilførsel af glukose, ilt og mikronæringsstoffer. Dog påpeger han, at hyppigere måltider ikke nødvendigvis betyder bedre hjernefunktion.

“Det afhænger også af, hvad man spiser,” forklarer han.

Fordelene ved flere små måltider kan blandt andet være mere stabile blodsukkerniveauer. Store måltider, der er rige på kulhydrater, kan føre til blodsukkerudsving, som kan påvirke koncentration og mental energi. Små måltider kan hjælpe med at stabilisere disse udsving.

Derudover kan kroppen bedre udnytte visse næringsstoffer, såsom B-vitaminer og omega-3-fedtsyrer, når de indtages jævnt over dagen. Store måltider kan derimod føre til træthed, da blodet bliver dirigeret mod fordøjelsen, hvilket kan påvirke opmærksomheden.

Det betyder dog ikke, at tre måltider om dagen er skadelige for hjernen. Ifølge Planells kan denne model være lige så effektiv, så længe måltiderne er afbalancerede, ikke for store og tilpasset den enkeltes energibehov.

Uanset hvilken måltidsfrekvens man vælger, er kvaliteten af kosten vigtig. Charlotte Cervantes, lektor ved Southeast Missouri State University, understreger, at hvert måltid bør give kroppen vigtige næringsstoffer fra frugt, grøntsager, fuldkorn, sunde fedtstoffer og protein.

Både hun og Tara Schmidt anbefaler MIND-diæten, der kombinerer elementer fra middelhavskosten og DASH-diæten. Den fokuserer på grøntsager, bær, fuldkorn, nødder, fisk, fjerkræ og olivenolie samt begrænsning af ultraforarbejdede fødevarer.

Cervantes påpeger, at den nuværende forskning tyder på, at diæten kan mindske risikoen for Alzheimers sygdom, selvom flere studier er nødvendige for at bekræfte dette.

Eksperternes konklusion er klar: Det bedste valg afhænger af den enkelte. Så længe kalorie- og næringsbehovet er dækket, kan både tre større måltider og flere små måltider være passende – afhængigt af præferencer, livsstil og appetit.