Vi kan desværre ikke undgå, at vi alle ældes.
Aldring er en uundgåelig proces, som vi alle må forholde os til. Den sker dog ikke i en jævn udvikling, men snarere i faser, hvor aldringen på visse tidspunkter sker hurtigere, mens den i andre perioder går langsommere.
Ny forskning fra Stanford University’s School of Medicine har kastet lys over, hvornår de to mest markante faser i aldringsprocessen finder sted.
Undersøgelsen viser, at aldring ikke sker jævnt, men snarere rammer to kritiske faser omkring 44- og 60-årsalderen, hvor der sker væsentlige biomolekylære forandringer.
I disse faser ændrer tusindvis af molekyler og mikroorganismer sig pludseligt i antal, hvilket har betydelige konsekvenser for kroppen.
Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature Aging, fremhæver vigtigheden af at justere sin livsstil og være ekstra opmærksom på sundheden i disse kritiske perioder.
Forskerne fulgte 108 personer i alderen 25 til 75 år gennem flere år for at forstå aldringens biologi mere detaljeret.
Dataene viste, at over 135.000 molekyler og mikroorganismer i kroppen ændrer sig markant i løbet af livet, med særlig fokus på to afgørende tidspunkter.
Stor overraskelse
Omkring 44-årsalderen opleves pludselige ændringer i molekyler, der påvirker stofskifte af alkohol, koffein og fedt samt hjertesundhed.
Dette var overraskende for forskerne.
En af de største overraskelser var, at både mænd og kvinder rammes lige hårdt, hvilket tyder på, at det ikke kun skyldes overgangsalderen.
60-årsalderen mere forventet
Ved 60-årsalderen sker drastiske forandringer i molekyler relateret til kulhydrat- og koffeinstofskifte, immunforsvaret, nyrefunktionen og fortsat hjertesundhed.
Denne fase var dog mere forudsigelig, da risikoen for aldersrelaterede sygdomme stiger betydeligt efter 60-årsalderen.
Forskerne spekulerer i, at nogle af ændringerne kan skyldes livsstilsvalg og adfærd, der ofte følger med alderen, snarere end rent biologiske faktorer.
