Farlig sygdom spreder sig i naboland: Nu slår Danmark alarm

05/06/2025 09:51

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Nu advarer danske myndigheder.

Andre læser også

Statens Serum Institut (SSI) har netop sendt en alvorlig advarsel til landets læger: En dødelig sygdom er under udbredelse lige syd for grænsen.

I Tyskland er der registreret flere tilfælde af difteri, hvilket har fået de danske sundhedsmyndigheder til at skærpe opmærksomheden og tage affære.

SSI udtaler ifølge B.T.:

"På baggrund af den aktuelle situation i Tyskland og den nære geografiske forbindelse til Danmark opfordres læger til øget årvågenhed."

Difteri er en bakteriel infektion, der typisk rammer de øvre luftveje, men den kan også vise sig som sår på huden. Det mest alvorlige ved sygdommen er bakteriernes evne til at producere giftstoffer, som i værste fald kan skade hjerte, nyrer og nervesystemet.

Selvom difteri er sjælden i Danmark, skyldes det primært en høj vaccinationsgrad. Alle anbefales at få en boostervaccine hvert tiende år – en anbefaling, der nu får fornyet aktualitet.

SSI lægger særlig vægt på risikogrupper som nyligt ankomne migranter, hjemløse, stofmisbrugere og ældre med svækket helbred. Læger bør især være opmærksomme på sår, der ikke reagerer på antibiotika.

Siden 2020 er der kun registreret ét tilfælde af difteri i Danmark. Men med udbrud i det nærliggende Tyskland, vurderes risikoen nu til at være reel – også herhjemme.