Du kan mindske risikoen for at blive syg, hvis du vender din toiletrulle korrekt

24/05/2024 13:21

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com
Det er en populær diskussion i mange husstande — hvilken vej skal toiletpapiret hænge?

Mest læste i dag

Foretrækker du at hænge rullen, så papiret kommer ud over toppen og hænger foran, eller foretrækker du, at papiret ruller ud fra bagsiden og ligger op ad væggen?

For at afgøre denne evige toiletdebat én gang for alle, har australske ABC adspurgt to eksperter, og det viser sig faktisk, at der kan være helbredsmæssige fordele ved at vende rullen korrekt.

Over toppen er standard af en grund

Ashley Iredale, teamleder hos forbrugerorganisationen CHOICE, giver en klar dom.

"Der er to typer mennesker i verden — dem, der hænger toiletpapiret over toppen, og dem, der tager fejl," siger han.

"Den oprindelige patent fra 1800-tallet på idéen om perforeret toiletpapir viser faktisk, at det skal hænge over toppen," forklarer Iredale, hvis team tester husholdningsapparater, vaskemidler og toiletpapir.

Tilbage i 1891 illustrerede opfinderen af perforeret toiletpapir, Seth Wheeler, toiletpapiret med papiret, der går op og over rullen.

Ekspert melder sig på banen: Den hygiejniske grund

Der er en god grund til, at toiletpapiret bør hænge op og over — og det har at gøre med hygiejne.

"En nøgle til at opretholde en hygiejnisk badeværelse er at minimere kontakten mellem mennesker og overflader," siger Dr. Christian Moro, lektor i sundhedsvidenskab og medicin ved Bond University på Gold Coast til mediet.

Hvis rullen hænger over toppen, betyder det, at papiret hænger væk fra væggen.

"Afhængigt af typen af rulleholder, mindsker dette ofte chancen for, at en person rører væggen bagved, når de leder efter papir, hvilket efterlader bakterier på overfladen, som kan spredes til den næste person," siger Dr. Moro.

Bakterier kan spredes gennem berøring af toiletpapiret, blive spredt i luften samt gennem kontakt med overflader i badeværelset, tilføjer han.

Ifølge Dr. Moro så er det blandt andet bakterier som streptokokker, stafylokokker, E. coli samt de bakterier, der kan forårsage en forkølelse.

Så ifølge lektoren, så kan du faktisk minimere risikoen for at blive syg, alene på måden du hænger dit toiletpapir på.

Som en ekstra bonus opfordrer han også til, at du lukker låget på toilettet, før du trækker ud. Dette er ligeledes for at mindske spredningen af bakterier.

Her kan det være en god ide at gøre det modsatte

Så eksperterne har lige bekræftet, at der kun er fordele ved at hænge det den rette vej. Både fordi man gør, som opfinderen ønskede det, men også hygiejnis er det altså bedst, hvis man vender papiret over rullen.

Der er dog alligevel et tidpsunkt, hvor det kan være en god ide at vende rullen den anden vej.

Har man små børn eller dyr, der er glade for at lege med toiletpapiret, så er det væsentligt lettere at rulle hele rullen ud, hvis den hænger over, end hvis den hænger under.