Mikko Laine fra Turku mistede sin far til et hjerteanfald som 49-årig. For nylig døde en anden mand i familien pludseligt. Herefter begyndte den 36-årige Laine at måle sit blodtryk. Det forblev forhøjet i flere uger. Laine gik til lægen, hvor han fik konstateret forhøjet blodtryk og blev ordineret medicin.
"Lægen sagde, at det var rigtig godt, at jeg kom nu. Desværre er det sådan, at det første symptom på forhøjet blodtryk ofte er døden - især hos mænd. Hvis ikke døden, så i det mindste et infarkt," sagde han ifølge YLE.
Før han gik til lægen, havde Laine forsøgt at fokusere mere på sin allerede ret sunde kost. Han spiste meget få salte fødevarer og mange grøntsager.
"Som far til tre små børn føler jeg, at jeg lever et ret sundt liv. Jeg får motioneret meget. Jeg holdt op med at ryge for flere år siden, og mit alkoholforbrug er begrænset til et par øl i saunaen en gang imellem," sagde han.
Laine skal tage blodtryksmedicin resten af sit liv. Han ser det ikke som noget alvorligt. Han har ikke bemærket nogen bivirkninger af medicinen.
"Jeg synes ikke, det er særligt besværligt at tage en tablet om morgenen. Desuden koster medicinen omtrent det samme som en kop kaffe på en café. På trods af medicinen vil jeg sandsynligvis stadig dø af en hjerte- og karsygdom en dag på grund af mine arvelige gener. Jeg håber dog, at jeg kan få mange sunde leveår ekstra," lød det fra ham.
Læge begyndte selv at tage blodtryksmedicin
Cirka en million finner tager dagligt blodtryksmedicin. Ifølge eksperter kan antallet fordobles, da to millioner voksne finner har forhøjet blodtryk. Hos hver anden finne over 30 år er blodtrykket højere, end det burde være.
Kristian Kallio, vicedirektør på TYKS, har selv taget blodtryksmedicin i over ti år. Han indrømmer, at han i starten var skeptisk over for medicinen.
"Lige siden jeg var ung, har mit blodtryk været lidt forhøjet, men det føltes ikke rigtigt at begynde på fast medicin. Da jeg endelig begyndte på medicinen, har jeg ikke på noget tidspunkt haft lyst til at stoppe," sagde han.
Kallio sagde, at moderne blodtryksmedicin sjældent har bivirkninger. Det er også nemt at finde den rette medicin.
"Jeg kan ikke huske nogen tilfælde, hvor ingen medicin har virket. I dag findes der så gode mediciner, at man ofte finder den rette på første forsøg," fortalte han.
Kallio understregede også, at medicinen konstant forbedres. I USA er der udviklet en injektionsbehandling, der kan sænke blodtrykket permanent med en dosis hver sjette måned.
Blodkar findes også i hjernen
Ofte tænker man, at forhøjet blodtryk kun udgør en risiko for hjertet. Sanna Reuna, ekspert fra Aivoliitto, mindede dog om, at der er op til 600 kilometer små blodkar i hjernen.
"For os er forhøjet blodtryk en betydelig risiko. Når en person indlægges med en hjerneblødning eller et slagtilfælde, har otte ud af ti af dem forhøjet blodtryk, eller deres behandling er ikke i balance," sagde hun.
I gamle lærebøger viste man billeder af menneskekroppen, hvor blodkarrene kun var markeret fra halsen og ned. Reuna slog dog fast, at hjernen konstant har brug for blod. Blodcirkulationen leverer ilt, glukose og andre næringsstoffer, som er essentielle for hjernen.
"Hvis blodtrykket er forhøjet i lang tid, bliver blodkarrene skrøbelige og samtidig hårde. Skrøbelige blodkar er selvfølgelig også meget mere sårbare over for forskellige sygdomme, såsom hjerneblødninger," sagde hun.
