Dette er den vigtigste vane at starte nu for at mindske din risiko for demens

23/10/2024 05:00

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com
Ændringerne i hjernen begynder mindst 20 år før symptomerne viser sig. Begynd med denne vane nu for at reducere din risiko.

Mest læste i dag

Selvom forebyggelse af sygdomme ofte har fokus på hjertesygdomme og kræft, bliver hjernens sundhed sjældent nævnt. En mulig forklaring er, at hjertesygdomme er den største dødsårsag i USA, mens kræft er nummer to, ifølge Centers for Disease Control and Prevention.

Men Alzheimers sygdom, som er den mest almindelige form for demens, ligger faktisk på syvendepladsen over dødsårsager. Det understreger, at også denne sygdom er meget alvorlig.

Demens dækker over generel svækkelse af hukommelse og kognitive evner, mens Alzheimers er en specifik hjernesygdom, der står for størstedelen af demenstilfældene og påvirker næsten 7 millioner amerikanere, ifølge Alzheimer's Association.

Dine gener kan have betydning for din risiko for at udvikle Alzheimers, men forskning viser, at en sund livsstil kan mindske risikoen for demens – uanset genetik. Det skriver mediet EatingWell.

Jo tidligere du indfører sunde vaner, desto bedre, da de hjerneforandringer, der fører til Alzheimers, kan begynde mindst 20 år før symptomerne viser sig. Kendte risikofaktorer for demens omfatter inaktivitet, rygning, for højt alkoholforbrug, fedme, forhøjet blodtryk, diabetes, depression og høretab.

Den vigtigste vane at adoptere nu er motion, hvis du ikke allerede er aktiv. Fysisk aktivitet gavner hele kroppen, inklusive hjerte, lunger og muskler, forbedrer humøret og reducerer risikoen for sygdomme som diabetes og kræft.

Når det gælder hjernen, forbedrer motion blodtilførslen til hjernen, hvilket kan være en af grundene til, at det nedsætter risikoen for demens, ifølge en undersøgelse nævnt af EatingWell.

Studiet fulgte 70 mænd og kvinder mellem 55 og 80 år med mildt hukommelsestab. Deltagerne blev tilfældigt opdelt i to grupper i 12 måneder: den ene gruppe lavede strækøvelser, mens den anden trænede fire til fem gange om ugen, hvoraf to sessioner var højintense og varede 30-40 minutter.

Efter et år viste det sig, at deltagerne i træningsgruppen havde mindre stivhed i nakkeblodkarrene og øget blodgennemstrømning til hjernen. De, der lavede strækøvelser, opnåede ikke de samme fordele.

"Der er stadig meget, vi ikke ved om motionens effekt på kognitiv tilbagegang senere i livet," siger C. Munro Cullum, professor i psykiatri ved University of Texas Southwestern Medical Center og medforfatter på undersøgelsen.

"Mild kognitiv svækkelse og demens påvirkes sandsynligvis af et komplekst samspil af mange faktorer, og vi mener, at motion er en af dem."

Andre studier har også vist en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og en sundere hjerne. For eksempel fandt en gennemgang af flere undersøgelser, at fysisk aktivitet var forbundet med 20% lavere risiko for demens og 14% lavere risiko for Alzheimers.

Selv små mængder fysisk aktivitet kan hjælpe, især for dem, der har begrænsede bevægelsesmuligheder, som personer med slidgigt. De, der gik blot 15-30 minutter en eller to gange om ugen, havde en 52% lavere risiko for demens sammenlignet med dem, der ikke var aktive.