Fuldkorn til morgenmad er ikke kun en sund og fornuftig måde at starte dagen på. Det spiller også en væsentlig rolle i formindskelsen af risikoen for tarmkræft.
Ifølge anbefalinger fra Kræftens Bekæmpelse bør du indtage 75 gram fuldkorn dagligt for at reducere risikoen med hele 17 procent.
Fuldkorn bidrager desuden positivt til forebyggelsen af diverse andre kræftformer og livsstilssygdomme.
Ny statistik fra "Kost, Kræft og Helbred - Næste Generationer" viser, at hele 40 procent af danskerne indtager fuldkornsrig morgenmad fem gange om ugen eller mere. Dette tal inkluderer dem, der begynder deres dag med enten gryn, grød eller andre fuldkornsprodukter. Derudover udgør rugbrød og andre former for fuldkornsbrød vigtige kilder til fuldkorn om morgenen.
Gitte Laub Hansen, chefkonsulent hos Kræftens Bekæmpelse, er optimistisk med hensyn til danskernes morgenmadsvaner og udtaler: "Fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges. Antallet af danskere, der vælger en fuldkornsrig morgenmad, er derfor både meget lovende for deres egen generation og risiko for tarmkræft, men også for deres børn, der bliver opdraget med fuldkorn som en naturlig del af kosten."
Gode morgenmadsrutiner
At inkludere fuldkorn i morgenmaden er både nemt og sundt. Du kan for eksempel vælge at spise blot 1½ dl havregryn om morgenen, hvilket allerede bringer dig halvvejs til det anbefalede daglige indtag på 75 gram fuldkorn. Resten kan indtages til frokost ved at spise to skiver rugbrød eller ved at inkludere fuldkornspasta til aften.
Nogle gange kan det være fristende at give efter for børns ønske om sukkerholdige morgenmadsprodukter, som ofte lokker med farverige emballager og sjove figurer. Heldigvis findes der mange spændende alternativer til havregryn, som også bærer det velkendte orange fuldkornslogo. Morgenmadsprodukter med dette logo er karakteriseret ved deres høje indhold af kostfibre og lave mængder sukker, salt og mættet fedt.
Information om "Kost, Kræft og Helbred - Næste Generationer":
"Kost, Kræft og Helbred - Næste Generationer" er en befolkningsundersøgelse, hvor de første data blev indsamlet i perioden 2015-2019 fra omkring 40.000 danskere i aldersgruppen 18-85 år. Dette projekt overvåger udviklingen i forekomsten af kræft og andre sygdomme blandt efterkommere af deltagere i den tidligere "Kost, Kræft og Helbred" befolkningsundersøgelse.
Målet er at opnå ny viden om arvelighed og forekomsten af risikofaktorer for kræft. De 40.000 deltagere har afgivet information om forskellige risikofaktorer for kræft, herunder kostvaner og biologiske prøver. Deltagerne udgør ikke en fuldstændig repræsentativ prøve af den generelle befolkning, da de både skal være efterkommere af deltagere i den tidligere undersøgelse og være villige til at give omfattende oplysninger, målinger og prøver.
