Den intense, fragrante og opkvikkende drik er for mange en integreret del af deres daglige rutine og livsstil.
På verdensplan nyder vi dagligt op imod tre milliarder kopper kaffe. Dog er kaffeproduktion blevet et stigende anliggende med negative konsekvenser for både mennesker og miljø.
I de seneste år har kaffeplanterne oplevet stigende angreb af insekter, bakterier og svampe. Dette skyldes, at kaffe i stigende grad dyrkes som en enkeltafgrøde siden 1990'erne og kan muligvis forstærkes af klimaændringer.
Især på de store kaffefarme har dette resulteret i øget brug af pesticider, som er landmændenes primære forsvar mod uønskede skadedyr.
I Brasilien, verdens største kaffeproducent og den største forbruger af pesticider, er brugen af kemiske sprøjtemidler i landbruget steget med hele 190% på et årti. Det skønnes, at der årligt anvendes omkring 38 millioner kilo pesticider i den brasilianske kaffeproduktion.
Disse oplysninger kommer fra en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Siden 2019 er der blevet godkendt 475 nye pesticider i Brasilien, hvoraf mere end en tredjedel ikke er godkendt i EU på grund af deres toksicitet.
"Problemet er, at der er stigende rapporter om pesticidforurening i grundvand og økosystemer, samt skadelige virkninger på dyr og mennesker i kaffeproducerende områder. Dette spænder fra hudlidelser og åndedrætsproblemer til forhøjet blodtryk, organskader, kræft og hjerte-kar-sygdomme. Alt dette er sandsynligvis direkte forbundet med brugen af pesticider i kaffeproduktionen," siger Athina Koutouleas, ph.d.-stipendiat ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
"Hvis vi ønsker at fortsætte med at nyde vores morgenkaffe i fremtiden, er det nødvendigt at ændre vores tilgang til kaffeproduktion. Pesticider kan muligvis give kaffebønder øjeblikkelige udbytter, da de er effektive mod skadedyr og plantesygdomme. Men i det lange løb skader vi både miljøet og folkesundheden," udtaler Athina Koutouleas.
Forskellige strategier
Forskere påpeger forskellige bæredygtige alternativer til de traditionelle kemikalier. En af disse tilgange er agerskovslandbrug, hvor afgrøder og træer dyrkes sammen på samme områder. Denne metode bringer dyrkningen tilbage til kaffens oprindelige rødder.
Derudover foreslår forskerne øget anvendelse af biologisk bekæmpelse, hvor naturlige fjender som bakterier, svampe og insekter introduceres på marken i stedet for kemiske pesticider.
Den tredje mulige tilgang, som forskerne fremhæver, er en ny genomisk teknik kaldet RNA-interferens. Her sprøjtes RNA-molekyler på afgrøderne, hvilket deaktiverer vitale gener i skadedyr, der angriber afgrøderne. En af fordelene ved denne teknik er, at den kun påvirker skadedyrene og hurtigt nedbrydes i miljøet. Teknikken er blevet afprøvet på flere afgrøder, men endnu ikke på kaffe.
Problembørnene er de store farmere
Problematikken vedrører primært de store kaffefarme, da mellem 70 og 95% af verdens kaffebønder er småskala-bønder med mindre end fem hektar jord. De fleste af dem bruger ikke pesticider og praktiserer allerede agerskovslandbrug i visse grad. De resterende er storskala-farmere, primært i Brasilien og Vietnam, og de står for en betydelig del af den globale produktion. Det er dem, der udgør hovedproblemet, ifølge Athina Koutouleas.
