Danmark er blandt verdens bedste landshold

25/07/2022 11:53

|

Serge

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Lille Danmark er blandt verdens bedste, når det kommer til fodbold. Der er 211 hold på verdensranglisten. Derfor er det utroligt imponerende at Danmark er i top-10. Nedenfor kigger vi mere på hvor spektakulært det er at de danske drenge er blandt verdens bedste.

Bedre end Tyskland

På papiret er Danmark lige nu bedre end Tyskland. Kigger vi på sport hos Unibet er odds måske lidt anderledes, men vores fokus er lige nu på verdensranglisten. Per juli 2022 ligger Danmark på tiendepladsen og Tyskland er på 11. pladsen. Ligeledes er Danmark højere end Kroatien og Mexico, som også er stærke nationer.

Kigger vi på befolkninger, er Danmark det mindste land i top-10. Belgien på andenpladsen har omkring 11 millioner indbyggere, mens Portugal er lidt derunder. Nederlandene har 17 millioner indbyggere, Brasilien har 212 millioner borgere og sådan kan vi blive ved.

Det har relevans, da flere indbyggere kan føre til at flere personer dyrker sporten, bedre udvikling af træningen og større konkurrence. Ofte er det verdens største nationer, som er bedst til fodbold eller andre sportsgrene, da der er en klar sammenhæng mellem de to faktorer.

Spillere i de bedste klubber

En af de primære faktorer til Danmarks succes er at der er tale om spillere på de bedste klubhold. Kasper Schmeichel spiller for Leicester City, Andreas Christensen spiller hos FC Barcelona, Daniel Wass tørner ud for Atletico Madrid, Pierre Emile Højbjerg er i Tottenham Hotspur og sådan kan vi blive ved.

Ikke alene at de er i de bedste klubber har en stor indflydelse. Mange af spillerne er også stamspillere i sine klubber, og på den måde bliver de konstant testede i verdens bedste ligaer som fx Premier League og La Liga.

Støtte i verdensklasse

Danmark har for alvor en tolvte mand med fans i Parken. Kasper Schmeichel har tidligere udtalt at spillere fra andre lande bestemt har bemærket den spektakulære atmosfære og opbakning, som det danske fodboldlandshold har på hjemmebane.

Andre lande har naturligvis også dedikerede fans, men vi kan kun tale om Danmark. Her er der ingen tvivl om at den enorme støtte bidrager til at de danske fodboldspillere kan give den endnu mere gas i den røde trøje.

Det tætte sammenhold

Ikke alene har mange af landsholdspillerne efterhånden spillet mange år sammen på landsholdet, de kender også hinanden fra barndommen. Mange af de nuværende landsholdspillere har spillet sammen på diverse u-landshold. De har også været på fodboldlejre som små. Derfor er de meget mere end kollegaer, men rent faktisk har de kammeratskaber.

Thomas Delaney, Andreas Cornelius og Mathias Zanka Jørgensen fandt sammen socialt i deres tid i FC København. Nu til dags spiller de ikke længere sammen på klubniveau, men de tager stadigvæk på ferier sammen.

Andreas Skov Olsen og Mikkel Damsgaard blev venner på U17-holdet hos FC Nordsjælland. De er blandt de unge talenter på fodboldlandsholdet, og det har naturligvis en enorm indflydelse at den yngre del af holdet har et tæt venskab.

Sådan kan vi egentligt blive ved, men konklusionen er at der er et enormt sammenhold på det danske fodboldlandshold, som handler om meget mere end sport. Det kan i sidste ende ses på banen.