Desværre blev det ikke til en dansk sejr, da England-Danmark tørnede sammen på Wembley i London onsdag aften

Kampen endte 2-1.

Det ene af Englands mål blev scoret på et straffespark.

Et straffespark der efterfølgende har fået meget medieomtale.

Mange mener, at straffesparket var tyndt, men det er ikke den eneste grund til, at straffesparket er blevet medieomtalt i høj grad.

Da straffesparket skulle udføres blev der rettet en grøn laser pen mod Kasper Schmeichels øjne, formodentligt fra de engelske fans.

UEFA har efterfølgende åbnet en sag, hvor blandt andet den grønne laser indgår.

Nu kommenterer Kasper Schemeichel selv på episoden, og hvordan han oplevede det.

På et pressemøde torsdag aften sagde den danske målmand:

“Jeg oplevede det ikke ved straffesparket, fordi den var bag mig på min højre side, starter han med at fortælle. Men jeg oplevede den i anden halvleg, og jeg sagde det godt til dommeren. Jeg tror, han var ude og sige det til en af de andre linjedommere,” fortsætter den 34-årige målmand.

Den grønne laser har muligvis ikke haft en afgørende betydning for den danske målmands præstation under straffesparket, da han ikke selv bemærkede det.

Det lykkedes Kasper Schmeichel i første omgang at redde bolden, men den engelske anfører formåede at sende returbolden lige i nettet øjeblikket efter, og score Englands sejrsmål.

Udover epsisoden med laserpennen vil UEFA også undersøge en episode hvor engelske fans buhede højt, da Danmark sang nationalsangen samt de engelske fans brug af fyrværkeri.