Ejendomsselskaber og deres kunder står over for en ekstra udgift på 2 milliarder kroner årligt, hvis erhvervsministeren følger anbefalingerne fra Det Systemiske Risikoråd. Ifølge en pressemeddelelse skal kreditinstitutter, der udlåner til ejendomsselskaber, implementere en ekstra buffer på 7% af de risikovægtede udlån til disse selskaber.
Denne information kommer fra en pressemeddelelse, der også nævner, at en analyse foretaget af Kraka Advisory for Finans Danmark estimerer, at ejendomsselskaberne vil opleve en ekstra udgift på omkring 2 milliarder kroner årligt. Dette svarer mere præcist til en meromkostning på cirka 3.700 kroner årligt pr. lånt million. Med andre ord kan en ny lejer af en toværelses lejlighed på 60 kvadratmeter i København forvente en årlig husleje, der er 5.800 kroner højere alene på grund af det nye bufferkrav. Tilsvarende kan en ny lejer i for eksempel Vejle forvente en årlig husleje, der er knap 2.400 kroner højere.
Hvis erhvervsministeren implementerer anbefalingerne fra Det Systemiske Risikoråd, vil kapitalkravene til banker og realkreditinstitutter stige i forbindelse med udlån til ejendomsselskaber. Dette vil medføre øgede omkostninger for kreditinstitutterne ved de berørte lån. Disse omkostninger vil i vid udstrækning afspejle sig i højere låneomkostninger (for eksempel via bidragssatser) og dermed øgede finansieringsomkostninger for ejendomsselskaber. Ultimativt vil det resultere i højere priser både for boliglejere og erhvervslejemål.
Ud fra det materiale, der er offentliggjort af rådet, er det uklart, om der reelt set er en opbygning af risiko på det berørte område, som ikke allerede er tilstrækkeligt dækket af den eksisterende regulering af den finansielle sektor, herunder betydelige kapitalkrav indført efter finanskrisen i slutningen af 00'erne.
Peter Mogensen, direktør i Kraka Advisory, udtrykker bekymring over de potentielt store økonomiske konsekvenser af den nye buffer og påpeger behovet for stærke samfundsøkonomiske argumenter for dens nødvendighed. Han påpeger også bekymringen for, at indførelsen af øgede kapitalkrav sker i en tid, hvor økonomien ikke er i fremgang.
