Torsdag starter vejarbejde på motorvej: Spærrer flere spor

03/05/2023 08:02

|

Thea Andersen

Foto: PR Vejdirektoratet
Fra torsdag eftermiddag den 4. maj til mandag morgen den 8. maj bliver trafikken omkring Dramstrup på Kalundborgmotorvejen påvirket af et vejarbejde, som spærrer begge østgående spor og det ene vestgående spor.

Mest læste i dag

Ved Dramstrup, hvor Skovvejen bliver til Kalundborgmotorvejen, skal Vejdirektoratet udbedre en ledning, som løber på tværs under vejen.

Mens arbejdet står på, er det nødvendigt at spærre en del af sporene på motorvejen.

Vejarbejdet foregår i Store bededagsferien for at genere trafikanterne mindst muligt, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Information til trafikanter

Konkret får ledningsarbejdet på tværs af vejen ved Dramstrup følgende trafikale konsekvenser:

  • Kalundborgmotorvejen vil være spærret for gennemkørsel i østgående retning fra krydset ved Knabstrup Møllebakke til tilslutningsanlæg < 3 Jernløse > i tidsrummet: Torsdag den 4. maj kl. 17:30 til mandag den 8. maj kl. 05:00.

  • Omkørsel for trafikanter i østgående retning, mod København, foregår via Skovvejen. Vejdirektoratet har opsat skilte i området, der dirigerer trafikken udenom vejarbejdet.

  • I vestgående retning vil der kun være et spor farbart på Kalundborgmotorvejen forbi vejarbejdet i den pågældende periode.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på trafikinfo.dk