Stopper ikke her: Normal åbner 3 yderligere butikker

19/04/2023 07:48

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com Foto: Shutterstock.com
Normal åbner flere butikker.

Mest læste i dag

NORMAL er en danskejet detailkæde, der sælger helt normale varer til unormale priser.

Sortimentet omfatter blandt andet kendte mærkevarer inden for personlig pleje, makeup, konfekture og husholdningsartikler.

Kæden har nu mere end 440 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland og Portugal. Og der er flere på vej, skriver kæden i en pressemeddelelse.

Snart kommer turen til hele tre byer på Sjælland, hvor der venter kunderne en helt særlig butiksoplevelse. Til sommer 2023 forventes det nemlig at åbne en ny butik i henholdsvis Gilleleje, Vanløse og København.

Kendte og ukendte mærker – altid til faste lave priser

NORMAL er meget mere end faste lave priser på kendte mærkevarer. Målet er nemlig, at det altid skal være en ny og unik oplevelse at besøge en af kædens butikker. Også selvom det kun er en uge siden, man sidst var forbi butikken.

Derfor er der i NORMAL - ud over det faste sortiment af kendte mærkevarer - hele tiden løbende udskiftning på hylder og podier, så der altid er nye varer at finde og udforske.

Butikslabyrinten inviterer til at gå på skattejagt blandt de mange spændende varer fra kendte og ukendte brands, og der vil altid vente en overraskelse rundt om det næste hjørne.

- Vi sælger mærkevarer inden for make-up, husholdningsartikler, personlig pleje og en lang række basisvarer, som mange mennesker allerede kender og bruger på badeværelset, i køkkenet og til rengøring, forklarer Lars Bjerring, Country Manager, og fortsætter:

- Mærkerne omfatter fx L’Oréal, Gillette, Colgate og Ajax, og vi sælger varerne til faste lave priser, der ofte vil være lavere end den generelle markedspris.

Han tilføjer:

- Vores mål er, at du som kunde får en unik oplevelse, hver gang du besøger en af vores butikker.

- Derfor får vi, udover det faste sortiment, hele tiden nye varer hjem - også fra spændende brands, som du kun finder i NORMAL. Faktisk får vi ca. 100 nye varer i butikkerne hver eneste uge, og det gør, at der altid er noget nyt og spændende at finde i butikken.

Kæmpe åbningsfest

Når dørene slås op til en ny butik, sker det altid med et brag af en åbningsfest, og disse tre åbninger bliver ingen undtagelse: Kunderne kan her se frem til masser af events, konkurrencer, giveaways – og masser af god stemning.

De præcise datoer for åbningsfesterne offentliggøres på et senere tidspunkt. Hold dig opdateret på www.normal.dk, www.facebook.com/NORMALDanmark og via lokale medier.

Læs mere om Normal her.