Tortillawraps tilbagekaldes nu.
Skal du have mexicansk til aftensmad? Og har du allerede handlet ind til det? I så fald bør du læse med her.
Dagrofa ApS tilbagekalder nemlig Banderos tortillawraps med fuldkorn, da der er risiko for mug på produktet, skriver Fødevarestyrelsen.
Aftensmadshittet er solgt i butikskæderne MENY, SPAR, Let-Køb, Min Købmand, Liva, ABC lavpris, WOLT, Løvbjerg og enkelte butikker uden for kæderne.
Det er dette produkt, der nu tilbagekaldes:
Banderos tortillawrap med fuldkorn
Nettovægt: 370g
EAN-kode: 7611612700948
Bedst før-dato: 19.06.2023
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Læs mere om mug på mad her:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/kend_kemien/Sider/Specifikke-foedevarer.aspx