Skole lukker ned: Alle bør blive testet

07/12/2021 10:12

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Styrelsen for Patientsikkerhed har i dag mandag den 6. december 2021 givet byrådet i Hjørring Kommune påbud om en midlertidig nedlukning af 0.-5. klasse på Muldbjergskolen. Det betyder at nedlukningen for netop disse klassetrin begynder fra og med i morgen tirsdag d. 7. december.

Der er ved beslutningen om påbuddet lagt vægt på, at der er udbredt smitte med
covid-19 på skolen. Samtidig har styrelsen lagt vægt på, at smitten primært er udbredt på 0.-5. klassetrin og at smitten er accelereret hurtigt. Det gør det nødvendigt at lave en midlertidig nedlukning for at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19.

Påbuddet er gældende i 7 dage fra den 7. december 2021 til den 13. december 2021,
begge dage inklusive. Medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed inden da ophæver påbuddet eller fastsætter et nyt påbud.

Muldbjergskolen vil i denne periode være lukket for 0.-5. klasseelever og deres forældre eller andre pårørende. Eleverne bliver tilbudt nødundervisning i form af fjernundervisning.

Skolen er fortsat åben for almindelig undervisning for eleverne i 6. – 9. klasse. Her vil undervisningen være organiseret efter de retningslinjer, der blev indført fredag d. 3/12 i forbindelse med høj smitte i hele Hjørring Kommune.

Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler at alle skolens øvrige elever, personale og deres familier bliver testet mindst én gang i løbet af nedlukningen.

Kommunen er forpligtet til at tilbyde nødpasning på skolen til de elever, der er i målgruppen for nødpasning. De forældre, der har behov for nødpasning, kan aftale nærmere med Muldbjergskolen. Forældre bliver opfordret i videst mulig opfang at holde deres børn hjemme i de næste 7 dage.