Skatte-ekspert: Derfor er det vigtigt at tjekke årsrapporten

08/03/2023 11:14

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Skatte-ekspert opfordrer danskerne til at tjekke årsopgørelsen.

Mange danskere laver fejl i deres indberetninger eller overser fradrag.

Det betyder, at de risikerer at betale for meget i skat, skriver Skatteguide i en pressemeddelelse.

Men der er gode grunde til at gå årsrapporten grundigt igennem, forklarer Kristoffer S. Olesen, som er skatteekspert hos Skatteguiden.

- Hvis man ikke får tjekket sin årsopgørelse, så risikerer man at snyde sig selv. Det kan enten være, at man
mangler at indberette nogle fradrag, hvorved man kan nedbringe sin skat og spare penge. Eller også kan det være, at man kan risikere at sparke en gæld foran sig, hvis man ikke opdager en restskat, der skal betales, siger han.

Hertil peger han på, at rekordmange danskere enten har omlagt, afviklet eller indfriet lån sidste år.

Pengeinstitutterne indberetter automatisk renteudgifter, men det er danskernes eget ansvar at rette forskudsopgørelsen i løbet af året ved eventuelle ændringer i ens lån. Det er ikke alle opmærksomme på, og det kan betyde store udsving for resultatet af årsopgørelsen, enten positivt eller negativt.

Ifølge Skatteguidens beregninger, så er realkreditrenterne i gennemsnit steget med 23 procent, og derfor kan danskerne se frem til et øget rentefradrag med 23 procent.

Beregninger er baseret på analyser af 200.000 tidlige årsopgørelser for 2021 og 2022.

Vigtige datoer at skrive bag øret

Herunder kan du se, hvornår din årsopgørelse er klar og hvornår der er oplysningsfrist.

Datoerne er fra Skat.dk.

  1. Din årsopgørelse for 2022 er klar i TastSelv fra 13. marts 2023. Her kan du se, om du skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat sidste år. Husk, at hvis du kan få kørselsfradrag, skal du selv oplyse det på årsopgørelsen.