Seks-årig pige død: Mor bemærkede foruroligende forskel i barns ansigt ved familie måltid

09/12/2021 10:25

|

Christina Hansen

Foto: The Mirror

Mest læste i dag

En seks-årig pige er afgået ved døden på tragiskvis, efter at hendes mor bemærkede forskel i hendes ansigt midt i et familie måltid.

Familien indså først, at der var noget galt med seks-årige Acacia, da de spiste sammen.

Acacia blev diagnosticeret med en sjælden hjernesvulst, efter at hendes mor Carly og stedfar Ben bemærkede, at hendes ene øje næsten var lukket, og hendes mund var skrå til den ene side.

Efter en tur til egen læge blev Acacia diagnosticeret med Bells parese, men den købte Carly ikke, hun pressede på for en scanning, og lægerne fandt i den forbindelse en 'masse' på hendes hjerne.

Efter flere scanninger og en operation blev Acacia diagnosticeret med et diffust midtlinjegliom H3K27M - en aggressiv, uhelbredelig kræftform - og hun gennemgik efterfølende opslidende strålebehandling for at bremse tumorens vækst.

Moderen Carly har efterfølgende fortalt til det engelske medie The Mirror at datteren fik sin dødsdom.

"Hun blev diagnosticeret i september sidste år, og vi fik at vide, at hun kunne have 12 måneder tilbage at leve i, men at det var mere sandsynligt, at det var seks til ni måneder. Hun endte med at leve i 15 måneder, fra hun var syg første gang - Hun var meget modig, meget stærk og meget beslutsom, fortæller Carly.

Hun fortsætter:

"For tre uger siden fortalte de os, at hun havde uger tilbage at leve, så vi vidste, at det ville komme, men vi vidste ikke hvornår. Hun blev hjemme hos os, og vi passede hende. Vi ville ikke være uden familie og venner tæt på.

"Hun havde mistet al førlighed og var fuldstændig lammet. Hun havde en særlig støttestol kaldet en PPod, der var ligesom hendes lille trone. Hun sad derinde om dagen og sov på vores værelse om natten.

"Til sidst var hun meget stille og søvnig, hvilket føltes meget mærkeligt, fordi hun altid var som en lille hvirvelvind, der kørte 100 mil i timen. Hun havde ingen smerter, og hun gik bare så fredeligt.

"Hun var altid en stjerne, skinnede klart, og det gør hun stadig nu. Hun var yndig og så venlig. Hun var en vidunderlig pige, og jeg er meget, meget stolt af hende. Jeg kunne ikke være mere stolt."

Aciacias døddag blev helt særlig ifølge Carly:

"Acacia elskede Disney, og hendes favoritter var Anna og Elsa fra Frozen. Søndagen, hvor hun døde, var det snedækket, hvilket bare var perfekt. Det var meningen, at det skulle være sådan. Hun var vores isdronning, og vi vil altid tænke på hende, når det sner" 

"Jeg er fuldstændig knust, men jeg er glad for, at hun ikke går igennem det her mere, og at hun nu kan blive fri."