Restaurant udleverer kunde på Facebook: 'Hvorfor gør du dette mod os?'

14/06/2023 06:43

|

Redaktionen

Foto: Privat
Restauranten var ikke tilfreds, da de så, hvad kunden havde efterladt på tallerkenen.

Mest læste i dag

Skal der ananas på pizza? Det er et spørgsmål, der deler mange. Men nu ser det ud til, at der kan blive tilføjet endnu et. For hvordan skal en pizza egentlig spises? 

PIzzariaet Honest Crust Sourdough Pizza i Altrincham, Manchester, har lagt et billede på Twitter, som viser en tallerken som en kunde efterlod efter at have spist på stedet. Til billedet skrev pizzariaet i sjov:

“Hvorfor gør du dette mod os?”

På billedet kan man se, at hele pizzaen er blevet spist på nær kanterne. De ligger pænt tilbage på tallerkenen. Ifølge The Mirror, så er det rimeligt at konkludere, at folk ikke er tilfredse med synet. Det står klart, når man kigger på de mange kommentarer, som folk har skrevet til opslaget på Twitter. 

Alt røg ned på nær kanterne. Foto: @Honest_Crust / Twitter

“Det er en strafbar handling”

Rigtig mange kan ikke forstå, hvorfor man vælger at efterlade kanten og er nærmest chokeret over synet. 

Blandt andet skrev en person: "Folk, der gør dette, bør ikke have pizza."

En anden skrev: "Denne kunde er et monster," mens en tredje var enig og svarede: "Bare forkert på alle mulige niveauer. Hvilken slags freak gør dette?"

En kunde skrev, at pizzariaet burde sælge dyppelse for at undgå så meget madspild, men det viser sig, at det gør restauranten allerede. 

"Det er en strafbar handling,” konstaterede en, men en anden påpegede, at vedkommende måske var på kur, og derfor undlod at spise så meget brød. 

Er du typer, der efterlader kanterne?