Rema 1000 advarer: Tusindvis af danskere lokket i fælden

15/05/2023 12:40

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com Foto: Shutterstock.com
Over 4.300 er blevet lokket i en "Rema 1000"-fælde på Facebook.

Mest læste i dag

Rema 1000 fylder angiveligt 44 år, og i den anledning udlodder de åbenbart 500 særlige gaveposer til alle, der ønsker “tillykke med fødselsdagen” inden 16. maj.

For at vinde en gavepose skulle man kommentere “tillykke med fødselsdagen” i kommentarfelter og dele opslaget. Over 4.300 brugere har deltaget i konkurrencen, men desværre var der ingen gavepose at hente.

Der er nemlig tale om en fupkonkurrence, skriver TjekDet i en advarsel, som er blevet udsendt via Forbrugerrådet Tænks app, Mit digitale selvforsvar.

Foto: Mit digitale selvforsvar (app)

Rema 1000's kommunikationschef, Jonas Schrøder, advarer om, at konkurrencen er et kendt svindelnummer, som svindlere ofte bruger til at lokke folk i en potentiel fælde.

Derfor opfordrer Rema 1000 alle til at være forsigtige med at deltage i konkurrencer på sociale medier, som virker for gode til at være sande.

Hvis du vil læse mere om dette svindelnummer og hvordan svindlere misbruger Rema 1000's navn til at snyde folk, kan du følge dette link.