Pristjek: Denne supermarkedskæde er billigst lige nu

27/03/2023 13:23

|

Thea Andersen

Foto: Shuterstock

Mest læste i dag

Lige nu kan kunderne finde deres dagligvarer billigst i Lidl. Det viser seneste pristjek foretaget af B.T. på tværs af dagligvarebutikkerne i Danmark. Lidl har den laveste pris på det samlede indkøb af almindelige dagligvarer indenfor blandt andet frugt og grønt, mejeri, brød og andre basisprodukter i et fysisk supermarked.

I Lidl er indkøbskurven med almindelige dagligvarer lige nu billigst.

Det konstaterer B.T. i sit store pristjek af udvalgte hverdagsvarer, som de fleste danskere putter i kurven, når de handler. Det skriver Lidl Danmark i en pressemeddelelse.

Pristjekket er baseret på den samlede pris for 42 udvalgte dagligvarer som smør, gulerødder, brød og andre basisprodukter, som man har sammenlignet på tværs af dagligvarebutikkerne.

Her tilbyder Lidl den laveste pris på 713,10 kroner for de 42 udvalgte basisvarer.

- I Lidl bestræber vi os altid på at give den bedste kvalitet til den laveste pris, siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl og fortsætter:

- Så vi er naturligvis glade for, at pristjekket bekræfter, at vi tilbyder kunderne den bedste pris på udvalget af basisvarer.

Sænker som den første dagligvarekæde normalprisen på flere varer

Hos Lidl oplever man, at flere kunder i stigende grad søger mod private label-produkter, som i dag udgør omkring 80 procent af dagligvarekædens sortiment.

Med sit brede sortiment og faste leverandører kan Lidl som følge heraf være mere fleksible i forhold til prissætningen af egne produkter.

Lidl har som den første dagligvarekæde allerede sænket normalprisen med over ti procent på udvalgte smørprodukter fra eget sortiment, og de kommende måneder vil lavere normalpriser slå igennem på endnu flere varer. Den næste varegruppe, Lidl sænker prisen på, er kaffe.

- For et par uger siden sænkede vi priserne på vores smør, og fra denne uge sænker vi også prisen med cirka 5 procent på kaffe fra vores Bellarom private label-serie, fortæller Rasmus Pape og tilføjer:

- Vi har gennem længere tid forhandlet med vores faste leverandører af egne mærker, og det er vi glade for nu kan komme kunderne til gode.