Ny forskning viser: Hvis du bor her, er risikoen for at dø af hjertestop væsentlig højere

31/10/2024 13:30

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Det er overraskende nok ikke dem, der bor på landet, der oftest dør af hjertestop.

Mest læste i dag

Hvert år rammes 4.700 danskere af hjertestop uden for hospitalerne, ifølge Hjerteforeningen, hvilket svarer til cirka 13 personer dagligt.

Overlevelsesraten for disse tilfælde er desværre kun omkring 14-15 %, og chancerne for overlevelse varierer betydeligt alt efter, hvor man bor.

Et nyt forskningsprojekt, omtalt af TV2, viser, at op mod én million danskere har markant lavere overlevelsesmuligheder ved hjertestop på grund af deres bopæl.

Kan hverken dansk eller førstehjælp

Mange af disse personer bor i almennyttige boliger i Danmarks største byer, hvor sandsynligheden for at overleve et hjertestop er lav. Læge og forsker Anne Juul Grabmayr fra Region Hovedstadens Akutberedskab har dokumenteret i sit studie, at kun 8,5 % af beboere i almennyttige boliger overlever i 30 dage efter et hjertestop uden for hospitalet.

Til sammenligning er overlevelsesraten for den gennemsnitlige dansker i samme situation 14,9 %, mens den er omkring 11 % i tyndtbefolkede områder, hvor der ofte er længere responstider for ambulancer.

Beboere i almennyttige boliger har altså de dårligste chancer for at overleve et hjertestop, og de bliver faktisk også oftere ramt. "I almennyttige boligområder ser vi en højere forekomst af hjertestop sammenlignet med andre områder, samt en betydeligt lavere overlevelsesrate," forklarer Anne Juul Grabmayr.

En af forklaringerne på den lavere overlevelsesrate kan være, at beboerne ofte bor tæt sammen, men alligevel ikke har den nødvendige hjælp tilgængelig. Ifølge Grabmayr er der en højere andel af personer med en anden etnisk baggrund i disse områder, hvilket kan udgøre en risikofaktor. Mange af dem kan ikke tale dansk eller engelsk, hvilket kan føre til, at de tøver med at ringe 112.

Hun påpeger, at personer med en anden etnisk baggrund ofte kontakter familiemedlemmer eller venner, før de ringer til nødnummeret, når nogen i husstanden får hjertestop. De ekstra minutter kan være livsvigtige. "Det ses, at mange ringer til deres netværk, før de kontakter 112, ofte på grund af sprogbarrierer," uddyber hun og tilføjer, at disse personer også sjældnere har kendskab til førstehjælp.

Forsøger at vende skuden

For at ændre denne udvikling er der iværksat en række initiativer for at forbedre overlevelsesraten for personer, der rammes af hjertestop i almennyttige boliger. Et af disse tiltag fokuserer på at rekruttere lokale førstehjælpsinstruktører til at undervise beboerne i førstehjælp.

Derudover håber Grabmayr, at kunstig intelligens i fremtiden kan hjælpe med at kommunikere med borgere, der ikke taler dansk eller engelsk, når de ringer til 112. "Hvis man ikke taler dansk eller engelsk, er der ikke altid nogen på 112, der kan forstå en. Men i fremtiden kan AI muligvis oversætte direkte tale, så hjælp kan tilkaldes hurtigt, uanset hvilket sprog man taler," afslutter hun.