Nets advarer danskerne: Farlig besked spreder sig

23/06/2024 09:22

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Nets udsender en advarsel til danskerne.

Mest læste i dag

Nets har netop udsendt en advarsel gennem 'Mit digitale selvforsvar'.

De fleste danskere har sikkert hørt om Nets, men det er ikke alle, der ved, hvad virksomheden præcist laver.

Nets er en betydningsfuld nordisk leverandør af betalings-, kort- og informationsservices, så det er vigtigt at være opmærksom, når de udsender en advarsel.

Denne gang handler det om en svindelmail, der er i omløb.

"Vi ser stadig mange mails fra svindlere, der udgiver sig for at være fra Nets," skriver Nets og fortsætter:

"I mailteksten beskrives en transaktion til remitly.com, hvor man opfordres til at klikke for at 'Annullere Transaktionen' for at få refunderet et beløb, der angiveligt er betalt."

En sådan besked kan få mange til at sænke paraderne og reagere hurtigt, men det skal man undgå:

"Svindlen har til formål at lokke kortoplysninger ud af dig og er såkaldt phishing-svindel. Undlad at besvare denne mail og klik ikke på linket. Slet blot mailen," skriver de.

Afslutningsvis kommer Nets med en særlig opfordring til dem, der modtager sådanne svindelmails:

"Husk, at du kan hjælpe Nets ved at videresende Nets-relaterede svindelmails til phishing-alerts@nexigroup.com."

Herunder kan du se et eksempel på en svindelmail fra Nets.

Foto: Mit Digitale Selvforsvar