Når man selv kan fastsætte sin løn, kan det være fristende at sige ja til lidt ekstra på kontoen.
Det synes i hvert fald at være tilfældet for ministrene i den nuværende flertalsregering, som i regeringens nye finanslovsforslag står til en ekstra lønstigning på fem procent.
Denne stigning vil komme oveni de generelle lønforhøjelser og betyde, at hver minister vil få over 70.000 kroner mere om året.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en forklaring fra de enkelte ministre om, hvorfor de finder lønstigningen rimelig.
Da beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) blev spurgt om sin holdning på vej til et møde i Folketinget, var hendes svar kortfattet:
"Jeg modtager det vederlag, som vi i fællesskab har besluttet (...) Vores løn bliver reguleret med jævne mellemrum. Det sker også for almindelige mennesker," svarede hun, mens hun hurtigt gik videre mod mødet.
Lønstigningen kommer efter, at ministrene for ti år siden midlertidigt fik sænket deres løn med fem procent. Nu er den ordning tilsyneladende udløbet, og den nye stigning overstiger gennemsnittet for danskerne, som ifølge Danmarks Statistik var på 3,4 procent i første kvartal af 2024.
Om ministeren selv mener, hun fortjener lønstigningen? Det overlader hun til befolkningen:
"Det må vælgerne vurdere. Jeg tænker, at det er vigtigt, at alle politikere får det samme som deres kolleger. Det er sådan, det fungerer her i Folketinget," sagde Halsboe-Jørgensen, inden hun forsvandt ind til mødet.
Uanset vælgernes holdning, vil ministrenes løn snart stige, hvis finanslovsforslaget bliver vedtaget.
