Matas med vigtig advarsel til danskerne: Kan være farligt

17/11/2023 15:48

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Beskeden lyder kort og kontant fra Matas: Lad være!

Mest læste i dag

Matas-kæden har sendt en afgørende advarsel til befolkningen. Der er i øjeblikket i omløb falske SMS-beskeder, hvor svindlere forsøger at lokke modtagerne til at klikke på et vedhæftet link. Dette er blevet rapporteret af Mit Digitale Selvforsvar.

Ifølge advarslen kan man modtage en SMS fra "ClubSmart", der misbruger Matas' navn i forbindelse med en konkurrence. Beskeden opfordrer modtageren til at deltage i konkurrencen om et Matas-gavekort på 2500 kr. ved at klikke på et link, som angiveligt er vedhæftet. Matas reagerer nu på de gentagne henvendelser ved at tage kampen op mod svindlerne og opfordrer danskerne til at slette beskeden, hvis den skulle dukke op i deres indbakke.

Matas understreger vigtigheden af, at man ikke åbner linket og indtaster personlige oplysninger. I tilfælde af utilsigtet deling af bankoplysninger anbefales det at kontakte ens bank for at få kortet spærret. Matas forsikrer, afslutningsvis, at der ikke er sket videregivelse af oplysninger fra Club Matas, og at der ikke har været noget brud på deres sikkerhedssystem.

Foto: Mit Digitale Selvforsvar