Mascha Vang med vild afsløring: 'Jeg har fået en ny mand i mit liv'

26/06/2023 12:14

|

Redaktionen

Foto: Mascha Vang / PR
Mascha Vang var lidt i tvivl om, hvordan hun skulle få det sagt.

Mest læste i dag

Mascha Vang kunne for nylig afsløre en stor nyhed for sine mange følgere på Instagram. Der er nemlig kommet en ny mand i hendes liv - og ifølge Mascha selv, så var hun lidt i tvivl om hvordan hun lige skulle få det sagt til ægtemanden Troels.

Hvis man følger med på Mascha Vangs Instagram-profil, så har man sikkert bemærket, at hun bruger en hel del tid i stalden sammen med datteren Hollie Nolia. Datteren har nemlig ponyen Allure, som de bruger en masse tid på.

Men nu har Mascha fået endnu en grund til at bruge masser af tid i stalden. Årsagen er 173 centimeter høj og brun. Navnet er Catchmo og han er en 10 år gammel.

Som tidligere beskrevet var købet af hesten Catchmo meget impulsivt, det fortæller Mascha Vang selv i et opslag på Instagram.

"HJÆLP!!! Har I nogensinde prøvet at købe noget, I har gemt for jeres partner? En taske, kjole, sko, og sagt “dem har jeg da haft længe”? En hest på denne her størrelse er lidt svær at gemme, og det skete lidt impulsivt, så hvad pokker siger jeg til min mand??," lyder det i opslaget, hvor Mascha Vang har delt et billede, hvor hun glædesstrålende holder om Catchmos hoved.

Sådan fik Troels besked

Ægtemanden Troels opdagede selv familiens nye medlem, da han var en tur ude i stalden.

"Nåhhh ja… Troels opdagede mit navn på boksen, og fik meget store øjne. Mig: “åhhh ja, jeg prøvede en hest i dag, og så købte jeg ham. Er han ikke dejlig?” 
Dét synes Troels heldigvis han er," fortæller Mascha Vang i et andet opslag på Instagram. 

Hun beskriver også, hvordan hun i længere tid har kigget langt efter Catchmo, som har gået på fold med datterens pony Allure. Og pludselig bød muligheden sig for, at Catchmo kunne blive Maschas.

"Vi bruger mange timer i stalden dagligt, hvor jeg har kigget langt efter Catchmo, da han går på fold med Allure. Da vi så sad i Tyrkiet og jeg opdagede at han var til salg, ringede jeg straks og spurgte om jeg måtte prøve ham. Vi landede lørdag aften, og søndag morgen kl. 8 kom vi i stalden hvor han stod klar. Jeg kiggede ham i øjnene, kyssede ham på mulen og gav ham et stort langt kram. Da jeg kom op at sidde på ham, føltes det bare SÅ rigtigt og trygt," skriver Mascha Vang blandt andet i et opslag.