Lukker butikken: Her holder Søstrene Grene ophørsudsalg

07/06/2023 20:30

|

Redaktionen

Foto: Søstrene Grene / Shutterstock
Der er nok mulighed for at gøre en god handel.

Mest læste i dag

Shoppingcenteret City Vest i det vestlige Aarhus bliver hele tiden fattigere på antallet af butikker.

Det er ikke lang tid siden, at Salling Group meldte ud, at Føtex, der ellers har ligget i City Vest i 42 år, bliver lukket, og nu melder et andet stort navn sig på banen med samme melding.

Søstrene Grene lukker nemlig også sin butik i City Vest. Det bekræfter kædens COO, Bjørn Bach Eriksen, overfor Århus Stiftstidende.

"Vi har været glade for at have været i City Vest i rigtig mange år, hvor vi har haft et godt samarbejde med centret. Desværre har udviklingen de senere år betydet, at mange koncepter har forladt centret, hvilket har medført at centret har fået færre besøgende," fortæller han til mediet.

Det betyder, at butikken vil holde ophørsudsalg, og mon ikke den melding er noget, der kan give besøgstallene i City Vest et kortvarigt boost.

Man kan nemlig spare 50 procent på alt i butikken frem til og med den sidste åbningsdag, som er lørdag d. 17. juni.