Hvis du er i området mellem kl. 15.00 og 18.00, så er der mange penge at spare på brændstof.
Åbningen af den nye energistation fejrer Uno-X med en stor fest i dag mellem kl. 15:00-18:00 på Juuls Vej 3, 7442 Engesvang. Uno-X stationen i Pårup tilbyder plads til fire tankende biler, fire biler der kan lynlade samt en Svanemærket bilvask til to biler.
Til åbningsfesten vil Uno-X-medarbejdere være til stede og skabe god stemning samt uddele forsyninger til kunderne fra Uno-X Energibaren.
Det skriver kæden i en pressemeddelelse.
Nem, hurtig og billig tankning
Uno-X har sørget for at kundeoplevelsen på den nye energistation bliver nem, lynhurtig og effektiv med ekstra lange benzinslanger til at nå dækslet og betalingsmuligheder, der passer til alle behov. Der kan anvendes både kontaktløs kortbetaling, MobilePay, Apple Pay og Uno-X appen, hvor sidstnævnte desuden giver et samlet overblik over forbrug.
Særpris på lynladning i hele marts måned
Elbilister kan ligeledes glæde sig til effektiv lynladning af bilen med levering af 300kW pr. ladestander, og efter blot 30 minutter er bilen tanket fra 0 til 80 procent. Hele marts kan man lynlade i Pårup til en unik særpris på 2,50 kr./kWh, hvorefter prisen reguleres til en fast, men attraktiv pris på 4,50 kr./kWh. Alle elbilister kan naturligvis benytte Uno-X lynladere, som kan betjenes med almindelige betalingskort – og uden abonnement eller ladebrik.
Bilvask med ren samvittighed
Der er også mulighed for at give bilen en forårsrengøring, da den nye Uno-X station tilbyder en topmoderne vaskehal med ubegrænset, miljøvenlig vask for 99 kroner om måneden med Uno-X appen. Som en ekstra åbningsgave kan bilisterne lige nu tegne vaskeabonnement og få den første måned gratis.
Vaskehallen i Pårup bliver den 20. Svanemærkede Uno-X vaskehal i Danmark med et vandforbrug, som er mindsket med op til 80 procent og med væsentligt færre kemikalier sammenlignet med traditionelle vaskehaller – en bedre løsning for både bilen og miljøet.
Hos Uno-Danmark fortæller CMO May Rytkjær følgende:
– På den nye Uno-X station vil kunder få en lynhurtig og førsteklasses kundeoplevelse, uanset om de kommer for at lade, tanke eller vaske. Vi glæder os meget til at byde bilisterne velkommen til åbningen den 1. marts fra 15:00-18:00.