Senest.dk
Forside Nyheder Kontroversielt forslag: Regeringen vil have adgang til ALLE dine private...

Kontroversielt forslag: Regeringen vil have adgang til ALLE dine private beskeder

Beskeder, message, imessage, text
oasisamuel / Shutterstock.com

Alt, du skriver, kan snart måske blive overvåget.

Lige nu læser andre

Når Danmark tager EU-formandskabet til efteråret, vil det blive præget af en af de mest kontroversielle digitale dagsordener i EU.

Et forslag, der kan føre til, at alle dine beskeder – fra SMS’er til krypterede chats – bliver scannet for ulovligt indhold.

Formålet er at bekæmpe spredning af børnemisbrugsmateriale.

Forslaget, som kaldes CSA-forordningen, vil gøre det muligt for teknologivirksomheder at scanne beskeder, billeder, videoer og lyd for både kendt og ukendt overgrebsmateriale.

Dette inkluderer selv krypterede tjenester som Signal og Telegram.

Læs også

Kritikere betegner det som “chatkontrol” og advarer om en risiko for masseovervågning.

Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, udtaler til DR:

“Man vil etablere en ordning, hvor tjenesteudbydere kan blive tvunget til at overvåge al kommunikation, der matcher kendt og ukendt misbrugsmateriale.”

Forslaget har mødt stærk modstand, især i kølvandet på en verserende retssag mod den tidligere politiker Henrik Sass Larsen om børnepornografisk materiale.

Jesper Lund mener dog, at sagen ikke retfærdiggør forslaget. De eksisterende efterforskningsmetoder har allerede vist sig effektive.

Læs også

Justitsminister Peter Hummelgaard støtter forslaget og kalder det en “vigtig sag.”

Han henviser til, at Red Barnet anslår, at der deles mindst to overgrebsbilleder hvert sekund, og at over halvdelen af materialet findes på servere i EU.

Selvom flere EU-lande før Danmark har forsøgt at samle støtte til forslaget uden succes, håber den danske regering, at deres kompromis vil kunne finde en balance mellem privatliv og børns beskyttelse.

Ads by MGDK