Besøget 29. marts kastede nemlig en sur smiley af sig, og kostede den populære bolsjefabrik en bøde på 5.000 kroner.
I løbet af den halvanden time, Fødevarestyrelsen var på besøg, har de nemlig noteret, at bolsjefabrikken ikke havde styr på deres vedligeholdelse.
- Råvarelager fremstår med vådt gulv og dryppende kondens ved den nederste dør. Over dørkarm og nederst på væg og gulv til højre for døren findes skimmellignende mørke og hvide plamager, fremgår det af kontrolrapporten.
Ifølge SE og HØR har der også været lignende problemer ved de tidligere besøg, og Fødevarestyrelsen har derfor vurderet, at "forholdet er ikke bragt i orden".
Således har Bolcheriet Svaneke også fået anmærkninger for at overtræde fødevarelovgivningen i tre af de sidste fire besøg fra Fødevarestyrelsen.
Virksomhedens bemærkning
- Virksomheden pointerer at man har investeret i vedligeholdelse af råvarelager (nyt gulv, loft og vægge), står der i rapporten.
Ikke desto mindre fik Bolcheriet Svaneke en sur smiley, en bøde på 5.000 kroner og anmærkninger for overtrædelse af fødevarelovgivningen.