Efter at et bredt flertal i Folketinget tirsdag vedtog en kritisk udtalelse om flere forhold i Kina, har den kinesiske ambassade svaret igen.
Man skal ikke stikke næsen i Kinas anliggender. Det var hvert fald beskeden fra landet ambassade, efter Folketinget tirsdag vedtog en udtalelse om menneskerettighedssituationen i landet, samt Kinas stadigt skærpede kontrol over Hongkong.
” Folketinget udtrykker sin dybe bekymring over menneskerettighedssituationen i Kina og konstaterer, at der med de seneste indskrænkninger af de demokratiske rettigheder i Hong Kong ikke længere meningsfuldt kan tales om ét-land-to-systemer,” står der i udtalelsen der fortsætter:
” Folketinget opfordrer regeringen til sammen med ligesindede lande at vedblive med at rejse kritik over for Kina af menneskerettighedssituationen i landet - særligt den dybt bekymrende situation i Hongkong,”
Måske ikke så overraskende, faldt det ikke i god jord hos kineserne, der hurtigt svarede tilbage på kritikken via landets ambassade i Danmark.
Det danske parlament har ikke ret til at blande sig
” Den kinesiske regering tillægger fremme og beskyttelse af menneskerettighederne stor vigtighed. Jeg understreger, at spørgsmål vedrørende Hongkong ene er et indenrigspolitisk kinesisk anliggende, som det danske parlament ikke har ret til at blande sig i,” – Lyder svaret fra ambassaden der fortsætter:
” Nogle danske parlamentarikere vender det blinde øje til fakta og laver grundløse angreb på Kinas politik i Hongkong såvel som menneskerettighedssituationen. Vi opfordrer stærkt disse parlamentarikere til at holde op med at blande sig i Kinas indenrigspolitiske anliggender,”
På trods af at mange lande over flere gange har kritiseret Kinas syn på menneskerettigheder, håndteringen af Hongkong, og behandling af befolkningsgruppen uighurerne, der i særlig grad er blevet undertrykt, og over en million af befolkningsgruppen er interneret i kinesiske ”opdragelsesinstitutioner”.