Nu kan du få penge for dette
Lige nu læser andre
Pant er blevet en fast del af hverdagen for mange danskere. Flasker og dåser afleveres, materialerne genanvendes, og ressourcerne får nyt liv i stedet for at blive smidt ud. Det er et system, der viser, hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel for både miljøet og økonomien.
Nu breder denne tanke sig til en ny kategori. Elgiganten lancerer konceptet Elretur, hvor kunder kan aflevere deres gamle elektronik og få et gavekort eller rabat til deres næste køb. Målet er at få flere gamle produkter ud af skufferne og tilbage i kredsløbet.
Pant for elektronik
Elretur fungerer som et slags pantsystem, men for elektronik. Kunderne kan få vurderet værdien af deres gamle produkter og aflevere dem i en af Elgigantens butikker. Til gengæld modtager de et elektronisk gavekort eller rabat.
“Kunderne kan aflevere alt inden for hjemmeelektronik og hårde hvidevarer,” forklarer Peder Stedal, administrerende direktør for Elgiganten.
Læs også
Kæden har tidligere tilbudt trade-in på udvalgte varer som mobiltelefoner og tablets, men med Elretur udvides ordningen til flere produktkategorier.
“Elretur fungerer lidt som det pantsystem, vi kender fra flasker og dåser – men til elektronik. Du afleverer dine gamle produkter og får en værdi, som du kan bruge på dit næste køb. Så sørger vi for, at produkterne bliver genanvendt og får nyt liv. I dag genanvender Elgiganten årligt omkring 30.000 ton elektronikaffald i Norden, og op til 90 procent af de indsamlede produkter bliver til råmaterialer i nye varer. Vi ønsker at indsamle endnu mere, da vi ved, at der er mange produkter gemt i danskernes skuffer. Derfor lancerer vi Elretur,” siger Peder Stedal.
Skufferne gemmer på ressourcer
Ifølge Danmarks Statistik gemmer omkring halvdelen af danskerne deres gamle mobiltelefoner, tablets eller computere, når de køber nye. Kun 18 procent af dem afleverer deres gamle enheder til genanvendelse.
Gamle elektroniske produkter indeholder værdifulde materialer som kobolt, litium, kobber, guld og sølv. Ved at aflevere dem kan disse ressourcer bruges i nye produkter i stedet for at gå til spilde.
Læs også
Elgiganten indsamler allerede mere end 30.000 ton elektronikaffald hvert år i Norden. Med det nye initiativ håber kæden at få endnu flere danskere til at tænke på pant, når det gælder elektronik.