Godt nyt: Ny stor undersøgelse afklarer kræftrisikoen for børn af mænd med denne kræftform

Når alvorlig sygdom rammer i en ung alder, medfører det ofte mange spørgsmål om fremtiden.

For mænd, der har været igennem behandling for testikelkræft, handler bekymringerne ikke kun om deres egen overlevelse, men også om børns helbred. Kan sygdommen have indflydelse på næste generation?

Ny dansk forskning giver nu et positivt svar på dette spørgsmål.

En stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Rigshospitalet viser, at børn af mænd, der har haft testikelkræft, ikke har en øget risiko for at udvikle kræft som børn eller unge.

Det oplyser Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Undtagelsen gælder dog for sønner, som har en højere risiko for selv at udvikle testikelkræft.

Seniorforsker Allan Jensen, der har ledet undersøgelsen, forklarer:

“Tidligere forskning har vist, at drenge, hvis fædre har haft testikelkræft, har en øget risiko for selv at få sygdommen. Det ser vi også i vores undersøgelse. Men det har været uklart, om børnene generelt har en højere risiko for at udvikle andre former for kræft som børn eller unge, og her finder vi ikke tegn på en forhøjet risiko – hverken for sønner eller døtre.”

Fort­sat lav risiko
Selvom risikoen for testikelkræft er højere blandt sønner, er den stadig lav.

Mens den gennemsnitlige livstidsrisiko er på 0,6 %, viser undersøgelsen, at drenge med fædre, der har haft testikelkræft, har en risiko på 2 %.

I klinikken møder læge Mikkel Bandak ofte bekymrede fædre.

Han siger: “I mit arbejde med mænd, der har haft testikelkræft, oplever jeg, at livet efter sygdommen ofte fylder meget. Bekymringer om kræftrisiko hos deres børn – både de, de allerede har, og dem de måske planlægger at få – er noget, der ofte kommer op. Derfor er det rart at kunne berolige dem med, at vores undersøgelse ikke viser, at der er nogen grund til alvorlig bekymring.”

Undersøgelsen er baseret på danske registerdata fra 1943 til 2017 og omfatter opfølgning af børnene op til 39-årsalderen.

Forskerne planlægger nu et større nordisk studie, der også vil undersøge betydningen af forskellige behandlingsformer.