Jørgen fik GLS-bud på kamera: Pakkerne blev kastet, da de skulle afleveres i SuperBrugsen

17/12/2023 11:21

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Jørgen tog GLS-buddet på fersk gerning.

Mest læste i dag

I en omdiskuteret hændelse, der udspillede sig ved SuperBrugsen i Glyngøre, blev en GLS-bud fanget på video, mens han håndterede pakker på en meget uforsigtig måde.

Optagelsen, som er blevet delt på sociale medier, viser GLS-pakkebuddet smide pakker fra sin lastbil og ind ad bagdøren til supermarkedet.

Det rapporterer B.T.

Jørgen Brunsgård Vinther var øjenvidne til den kontroversielle optræden og står bag optagelsen. Han forklarer, at han bemærkede den voldsomme behandling, efter at han havde handlet i butikken:

"Jeg havde lige handlet i SuperBrugsen, og imens kom GLS-bilen til parkeringspladsen. Og der opdager jeg så, at pakkerne bliver smidt på den måde. Jeg tænker, det er uacceptabelt, så jeg tager mobilen frem og filmer," siger han til B.T.

Jørgen Brunsgård Vinther delte videoen i den lokale Glyngøre-gruppe på Facebook, og den har siden fået en del opmærksomhed. Kommentarerne i tråden er enige med Jørgen Brunsgård Vinther i, at det, der ses på videoen, aldrig må forekomme.

B.T. har forsøgt at kontakte GLS for at få en kommentar til situationen, der har tiltrukket opmærksomhed på sociale medier.

I et skriftligt svar bekræfter GLS, at de har håndteret sagen, efter de modtog videoen fredag, og at den viste adfærd er uacceptabel og bliver taget meget alvorligt.

Du kan se den pågældende video ved at klikke her.