Et velfungerende marked kræver engagerede og proaktive forbrugere. Alligevel viser det sig, at et flertal af danskerne er ret passive, når det kommer til valg af tjenester som elektricitet, sundhedsforsikring, boligfinansiering, kreditkort og bilforsikring, idet de ofte holder fast i deres nuværende udbydere i mange år.
Dette fænomen med forbrugernes inaktivitet er velundersøgt, hvilket har ledt økonomer og politikere til at undre sig over, hvorfor mennesker ikke oftere vælger at skifte udbydere for at opnå betydelige økonomiske fordele.
”At forstå årsagerne til denne inaktivitet er afgørende, hvis man ønsker at udvikle politikker, der motiverer forbrugerne til større aktivitet og derved styrker konkurrencen,” påpeger Christina Gravert, adjunkt ved Center for Økonomisk Adfærd og Ulighed ved Økonomisk Institut, i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Gravert har ledet en dybdegående undersøgelse fokuseret på danskernes valg af el-leverandør. 3% af den arbejdsdygtige befolkning i Danmark blev opfordret til at dele deres indsigt i elmarkedet, deres tro, præferencer og ikke mindst deres planer om eventuelt at skifte leverandør.
Over 10.000 danskere deltog i undersøgelsen, hvorefter Gravert sammenkoblede deres svar med faktiske data om, hvorvidt de skiftede el-leverandør som planlagt.
Folk udskyder og glemmer
Undersøgelsen viste en markant forskel mellem intentionen om at skifte og den faktiske handling heraf. Denne forskel voksede kun, når forsøgspersonerne blev informeret om mulige besparelser og tilbudt hjælp til gratis at skifte leverandør.
”Selvom interventionerne i forsøget øgede deltagernes vilje til at skifte markant, ændrede det næsten ikke deres reelle adfærd,” forklarer Christina Gravert og tilføjer:
”Over 30% af respondenterne, som fik information om besparelser og skifteproces, planlagde at skifte leverandør efter at have deltaget i undersøgelsen, men under 4% fuldførte faktisk skiftet.”
Det interessante er, at de potentielle årlige besparelser på tidspunktet for undersøgelsen lå mellem 946 og 2.399 kroner afhængig af husstandens størrelse. Deltagernes manglende vilje til at skifte skyldtes ikke opfattelsen af besparelser, høje skifteomkostninger eller demografiske faktorer.
”Personlighedstræk som tillid og risikoaversitet samt tendensen til at udskyde beslutninger spiller derimod en vigtig rolle i valget om at skifte,” påpeger Gravert.
Led folk mod billigste strøm
Hun forklarer, at hovedårsagen til forskellen mellem intention og handling ligger i en tendens til at fokusere på nutiden: Kun de, der planlægger at skifte straks, gør det faktisk. De fleste udskyder beslutningen og glemmer deres oprindelige intention. Det er derfor utilstrækkeligt kun at informere forbrugerne om fordelene ved at skifte leverandør.
Gravert foreslår i stedet at man kunne overveje systemer, der automatisk dirigerer forbrugerne mod de billigste elmuligheder.
”En mulighed kunne være automatisk at tildele nye husstande den billigste udbyder og derefter lade dem skifte, hvis de ønsker det,” foreslår hun.
Hun nævner også idéen om en gratis service, der løbende finder den billigste el-aftale for forbrugerne, som f.eks. virksomheden Elforbundet, der årligt indhenter fællesaftaler for sine medlemmer.
Graverts forskning understreger, at forbrugerne primært er interesserede i lave elpriser og i mindre grad fokuserer på udbydernes navne og særlige tilbud. 25% af deltagerne i hendes undersøgelse udtrykte, at de helt sikkert ville benytte en gratis service, der kunne sikre dem den billigste el-aftale.
”Hvis politikerne virkelig ønsker at tilbyde borgerne billigere elektricitet, bør de overveje systemer, der automatisk skifter forbrugerne til mere fordelagtige aftaler, medmindre de aktivt vælger noget andet. Dette ville fremme en meningsfyldt konkurrence mellem el-leverandørerne,” afslutter hun.
