Som selvstændig er der få ting, der er mere frustrerende end ikke at blive betalt for de ydelser eller varer, man sælger.
Dette er især tilfældet for små, nystartede restauranter, hvor økonomien er stram, og hver eneste krone er vigtig for at få det hele til at løbe rundt.
Restauranten Odden Fisk befinder sig i denne situation, og derfor har det stor betydning for dem, når de ikke modtager betaling fra gæster, der har nydt deres mad.
Dette er særligt frustrerende, når det skyldes et nedbrud, de ikke var klar over.
Restauranten, der ligger i Sjællands Odde, har derfor lavet et opslag på deres Facebook-side med en vigtig besked til de gæster, der spiste på restauranten lørdag den 1. juni.
Opslaget lyder som følger:
"Vigtigt! Til alle der har spist frokost her i dag (1. juni). Ikke alle betalinger er gået igennem. På grund af en fejl i kassesystemet er alle betalinger desværre ikke blevet godkendt, og det drejer sig om flere af vores spisende gæster," indleder de og fortsætter:
"Vi håber, at alle jer, der har været forbi her i dag, vil være så venlige at tjekke jeres konto de næste par dage. Vi har arbejdet hårdt for at få dette projekt op at stå og er meget kede af, at systemet ikke har fungeret i dag. Vi håber, I vil dele," slutter Odden Fisk i opslaget.
Du kan se det omtalte opslag nedenfor.