Forside Nyheder Har du kørekort kategori B? Så bliver du ramt af...

Har du kørekort kategori B? Så bliver du ramt af ny EU-regel

Kørekort, regler, bilist, drivers license
Shutterstock

En ny regel er på vej.

Er du én af de mange, der har et kørekort i kategori B? Så bør du være opmærksom på en kommende ændring.

EU er nemlig i gang med at revidere reglerne for, hvad du må køre, og ændringen drejer sig primært om køretøjers vægt.

I dag er grænsen for totalvægten på 3.500 kilo, men det ser ud til at blive ændret.

Årsagen er den stigende vægt på elbiler, som ofte er tungere end traditionelle benzin- og dieselbiler.

Det skriver Motor.

Ny vægtgrænse på vej
EU-Kommissionen præsenterede et forslag den 1. marts 2023, der blandt andet omhandler at hæve vægtgrænsen for kategori B-kørekort til 4.250 kilo – men kun for køretøjer, der kører på alternative brændstoffer som el og brint.

Målet med forslaget er at gøre det lettere at køre i tungere, klimavenlige biler til persontransport, uden at det kræver lastbilkørekort.

Problemet er især blevet aktuelt i brancher som taxakørsel, hvor elbilens tunge batteri hurtigt kan overskride den nuværende vægtgrænse.

Eksempler på implementering i andre lande
Selvom direktivet ikke er vedtaget endnu, er flere EU-lande begyndt at tilpasse sig de nye regler. For eksempel har Holland allerede indført, at det er lovligt at køre elbiler op til 4.250 kilo, så længe føreren har haft kørekort i minimum to år.

Tidsplanen for implementeringen i øvrige EU-lande er dog stadig uklar.

Er du indehaver af et kategori B-kørekort, er det derfor en god idé at følge med. Ændringerne kan åbne for nye muligheder, især hvis du kører elbil i fremtiden.

Ads by MGDK