Ægteparret tog nyheden om Lotto gevinsten på hver sin måde.
Lige nu læser andre
Hvad ville du gøre, hvis du vandt i Lotto?
Det spørgsmål har mange danskere sandsynligvis stillet sig selv flere gange og givet en række spændende og fantasifulde svar.
En mand fra Esbjerg Kommune havde også overvejet, hvad han ville bruge pengene på, hvis han vandt. Han troede faktisk, at han vidste præcis, hvad han skulle gøre.
Men da han så rent faktisk vandt, ændrede hans reaktion sig.
Reagerede anderledes, end han havde troet
”Jeg havde masser af idéer, men da jeg virkelig vandt, blev jeg lidt handlingslammet,” fortæller manden, der vandt 1.000.000 kroner i Lotto.
Læs også
Han griner lidt over situationen og kan godt se, at det ikke er verdens største problem at stå og fundere over, hvad man skal bruge en million på.
”Jeg blev helt paf, mens min kone reagerede helt anderledes. Hun løb rundt i stuen, og inden dagen var omme, havde hun allerede brugt millionen 10 gange,” siger han og oplister:
”En tur til Sydamerika, en udestue, en ny bil, en ekstra ferie… Jeg tror bare, hendes reaktion var at få det hele ud, mens jeg var stik modsat.”
”Når man vinder en million, er det jo mange penge, men man skal stadig tænke sig lidt om. Hvis der havde været et nul mere bag på, havde det været en livsændrende sum. Men ja, en million hjælper da stadig. Man slipper for at tænke på regninger, og ferien bliver også lettere. Og så har vi også en konfirmation, der skal planlægges… Så jo, det er virkelig fantastisk,” siger han og tilføjer, at han og konen sammen er blevet enige om, hvad pengene først skal gå til.
”Det bliver turen til Sydamerika!” siger han og smiler, inden han tilføjer en ekstra bemærkning:
Læs også
”Jeg har aldrig været en, der bruger penge på alt muligt. Jeg er fra det mørke Vestjylland, og vi er ikke store på at smide penge rundt… Men jeg har købt en vinkelsliber på batteri, og vi skal nok også snakke om den udestue.”