Hård afsked: Jørgen Olsen taler ud om det store tab

07/09/2023 15:14

|

Nicolai Haugsted

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Musikeren åbner op om den svære tid efter.

Mest læste i dag

Der var masser af rosende ord, smukke blomster og triste tårer torsdag den 7. september ved Messiaskirken i Charlottenlund.

Familie og venner i massevis var mødt op for at tage afsked med entertaineren Eddie Skoller, der gik bort i slutningen af august.

Én af dem var den ene halvdel af Brødrene Olsen-duoen Jørgen Olsen, der sagde farvel til hans nære ven som han havde kendt siden 1971.

- Vi spillede de to hovedroller i ”Hair”. Eddie var meget mere fit, end jeg var. Jeg spillede ikke så meget tennis. Han har været meget eksemplarisk at arbejde sammen med, fortalte Jørgen Olsen til BILLED-BLADET foran Messiaskirken.

Musikeren fortalte at han og Skoller havde holdt kontakten ved lige gennem alle disse år, og også havde set hinanden med års mellemrum.

Og desværre er Skoller blot ét af flere navne af nære venner som Jørgen Olsen har måtte tage afsked med på det seneste. Musikeren går derfor igennem en svær periode for tiden.

- Der ryger mange lige for øjeblikket, som jeg har holdt meget af, og som har betydet utroligt meget for mig. Det huer mig sgu ikke. Men sådan er livet jo. VI skal jo alle sammen en dag sige farvel, lød det fra musikeren.

Eddie Skoller blev 79 år, da han afgik ved døden.