Flere myg stormer mod Danmark: Sådan vinker du farvel til myggestik en gang for alle

15/08/2024 09:07

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Flere myg stormer mod Danmark.

Mest læste i dag

De varme sommeraftener tiltrækker ikke kun mennesker, men også store mængder myg.

Ifølge insektforsker Thomas Pape fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet skaber det varme og solrige vejr, kombineret med tidligere regnperioder, optimale forhold for myggeproduktion.

Han advarer om, at myggeplagen kan forværres yderligere i de kommende uger, så længe de høje temperaturer fortsætter.

Det rapporterer TV 2.

Men der er grund til optimisme, når august går på hæld.

Med de køligere nætter vil antallet af myg falde markant:

"Så snart vi får nogle reelt kolde nætter, falder antallet af myg drastisk," siger han.

Irriterende, men vigtige

Selvom myg ofte betragtes som generende, understreger insektforskeren, at de spiller en vigtig rolle i økosystemet:

"Som larver er de vigtige for fiskeyngel og små rovdyr, og som voksne myg er de en vigtig fødekilde for fugle, især dem, der overvintrer i Danmark," forklarer han.

For at undgå myggestik anbefaler Thomas Pape at bære langærmede trøjer og lange bukser, da myg tiltrækkes af bar hud.

Lyse farver er også at foretrække, da mørke farver tiltrækker myg.

Han foreslår desuden at opholde sig steder med god luftcirkulation, da myg ikke bryder sig om kold luft og tiltrækkes af kropsvarme.