Selvom kriminalitetsraterne har været faldende de seneste år, ser det ud til, at ønsket om øget overvågning kun vokser. Politikerne synes at have adopteret en simpel tilgang: "Flere kameraer, mere sikkerhed." Tidligere justitsminister, Nick Hækkerup, har udtalt, at "overvågning øger friheden."
Denne påstand har dog mødt kritik, idet overvågning ofte virker til at indskrænke friheden snarere end at forbedre sikkerheden, og kan ende med at skabe flere problemer end den løser, ifølge videnskab.dk.
Et eksempel på overvågningens farlige potentiale
Normalt bliver overvågning indført for at håndtere bestemte trusler som terrorisme eller kriminalitet. Men som den amerikanske sociolog Gary Marx påpeger, har overvågning tendens til at brede sig til andre områder, en proces kendt som "overvågningsglidning."
Et tragikomisk tilfælde er FE-sagen, hvor Lars Findsen, tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, blev overvåget af Politiets Efterretningstjeneste uden at det førte til nogen relevante beviser.
I stedet afslørede PET detaljer om hans privatliv, som var uden relevans for sagen, herunder hans interesse for S/M-sex og cykelreparationer. Findsen fik senere erstatning for denne grundløse krænkelse af sit privatliv.
Fra fortid til nutid
Historisk set er det svært at rulle overvågning tilbage, når den først er indført. Under besættelsen begyndte man at overvåge specifikke grupper som kommunister og nazister, og hurtigt bredte overvågningen sig til at inkludere stort set alle, fra almindelige borgere til politikere og kongehuset.
Efter terrorangrebene den 11. september 2001 har vi ifølge den italienske filosof Giorgio Agamben levet i en permanent undtagelsestilstand, hvor masseovervågning er blevet det nye normale. Dette understreges af vedvarende "logning" af danskernes telekommunikation, selvom EU-domstolen har dømt denne praksis ulovlig flere gange.
Risikoen for data-læk
Et velkendt problem ved overvågning er risikoen for, at indsamlede oplysninger ender de forkerte steder. Under besættelsen gav det danske politi eksempelvis hemmelige oplysninger om kommunister og jøder til nazisterne, hvilket resulterede i deportationer til koncentrationslejre.
Selv med de bedste intentioner viser historien, at indsamlede data næsten altid risikerer at blive misbrugt.
En falsk følelse af sikkerhed
Selvom videokameraer kan synes at skabe større sikkerhed, viser forskning, at de sjældent forhindrer alvorlige kriminalitetsformer, som oftest er impulsive. Overvågning kan have en vis præventiv effekt på mindre kriminalitet som biltyveri, men ofte resulterer det blot i, at kriminaliteten forskydes.
Det er derfor essentielt, at vi nøje overvejer de langsigtede konsekvenser af mere omfattende overvågning på vores frihed og privatliv, før vi ukritisk accepterer det som løsningen på samfundets udfordringer.
