Efter dramatisk fødsel: TV 2-stjerne er blevet far

01/03/2023 14:59

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Nu deler TV 2-stjernen Jens "The Beast" Dalsgaard en glædelig nyhed.

Jens "The Beast" Dalsgaard, der blandt andet er kendt fra sit eget TV 2-program om hans træning, mentalitet og coaching, og hans forlovede Frederikke er blevet forældre til datteren Hope.

Det afslører den 38-årige i et opslag på Instagram, hvor han har delt en række billeder, herunder et af sig selv og den lille pige.

– Vi (Jens og Frederikke, red.) er blevet forældre til den smukkeste pige, født under en lykkestjerne og på den smukkeste solskinsdag, den sidste dag i februar, skriver han i opslaget.

Men fødslen var desværre ikke helt så ligetil, som de havde håbet.

– Veerne var utroligt hårde ved Frederikke, fortæller han.

Og han stopper ikke her.

– Hope (datteren, red.) bliver lagt på Frederikke’s bryst, men har svært ved at trække vejret…

Og mens lægerne måtte have datteren med hen på en anden afdeling for at finde ud af, hvad grunden til hendes vejrtrækningsproblemer var, blev Frederikke pludselig omringet af læger.

– Moderkagen kom ikke med ud, og der fossede bud af ud af mit livs kærlighed. Med et bliver det største øjeblik vendt til det største mareridt, forklarer han.

Heldigvig endte det godt. Efter 3,5 time sad Jens med sin nyfødte datter i armene, og Frederikke blev opereret, hvor det lykkedes lægerne at fjerne moderkagen og få stoppet de indre blødninger.

– Kampen er blevet kæmpet, og vi har det alle godt nu og er klar til at starte vores familie liv med et brag!, slutter han.

Han benytter samtidigt lejligheden til at takke de 'super professionelle læger', der fik dem ud af 'mareridtet'.