Danskernes weekend lakker mod enden, og selvsamme gør det grå og kedelige vejr - i hvert fald for en stund.
For når danskerne tager hul på den nye uge, så vender det vinterlige vejr tilbage.
Men man skal nyde det så længe det varer.
I første omgang skal søndages vejr dog overstås og her får man en forsmag på de vinterlige byger med temperaturer fra omkring frysepunktet til 3 graders varme.
Mange steder er vejbanerne en tand koldere og dermed frostkolde, dette giver risiko for pletvis rimglatte veje, som fortsat kan forekomme først på formiddagen.
Det skriver DMI.
Her til morgen har den nordvestlige del af landet ret klart vejr, mens der er skyer over resten af Danmark. Årsagen er at en svag frontzone med regn ligger lige syd for os.
Frontzonen bevæger sig en overgang mod nord, hvilket betyder at man i den nordvestlige del af landet snart får flere skyer.
I eftermiddag skulle frontzonen dog rykke sig langsomt østover, så Jylland får nogen opklaring fra vest.
Forbered dig på sneen
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Frontzonen giver ud på dagen perioder med regn til den sydlige og østlige del af landet, på Bornholm måske slud. Der bliver dog ikke tale om de store nedbørsmængder.
Mest får Bornholm, hvor der samlet kan falde 3- 8 mm frem til i aften. Ellers ventes mellem 0 og 2 mm.
Mandag bliver blæsende med regn fra sydvest, en overgang stedvis slud og i den nordlige del af Jylland lokalt måske tøsne.
De følgende dage følger flere svage fronter vestfra, og i perioder kan der komme lidt regn.