DMI melder om masser af sne: Så længe vil det fortsætte

02/01/2025 08:38

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock Foto: Shutterstock
DMI melder om masser af sne.

Andre læser også

Danskerne har taget hul på det nye år, som startede præcis som det hele sluttede.

For selvom kalenderen for nylig skrev december, så blev det alt andet end vinterligt.

De vinterlige byger udeblev, og i stedet fik det grå og kedelige vejr sit tag over Danmark, men nu får piben en anden lyd.

De kommende dag vil noget koldere luft strømme ned over landet fra nordvest med indslag af vinterlige byger.

Det betyder dagtemperaturer omkring eller kun lidt over frysepunktet og udbredt nattefrost. Til gengæld kommer solen på banen, omend den ikke vil varme synderligt.

Det skriver DMI.

Søndag ventes en ny front med sne og senere regn, at bevæge sig op over landet fra sydvest og kortvarigt bringe varme sydfra.

Den bidende kulde og de vinterlige byger venter altså danskerne hele weekenden, mens det i øjeblikket ser ud til at blive en overskyet omgang mandag med udbredt regn.

Her tager temperaturerne et nøk opad til mellem 7 og 10 grader, mens det om natten bliver ned mellem frysepunktet og 5 graders varme.

Tirsdag vender snebygerne dog allerede tilbage. Her bliver det nemlig nogen sol til dele af landet, mens andre får spredte slud- eller snebyger. Dagtemperaturen ligger omkring 4 graders varme, mens det om natten fra lidt under frysepunktet til 3 graders varme.

Herfra bliver prognoserne en anelse usikre, men det ser i øjeblikket ud til at blive ustadigt vejr med lidt faldende temperaturer.

Her er den generelle vejrudvikling er sikker, men der er dog nogen usikkerhed omkring vind og nedbørsmængder.