Alt for mange børn og unge er i psykisk mistrivsel.
Det er et stigende problem og en bekymrende udvikling, der kalder på handling.
Derfor præsenterer syv organisationer i dag en række anbefalinger til, hvordan vi som samfund, herunder i daginstitutioner, skole, fritidsliv og arbejdsmarked, kan sætte ind for at knække kurven sammen.
Hver femte elev i 9. klasse har udøvet selvskade. Mindst 16 pct. af de 0-9-årige børn i Danmark oplever betydelige mentale helbredsproblemer, og flere unge oplever dalende livstilfredshed og ensomhed.
Psykisk mistrivsel blandt børn og unge har længe været et omfattende og stigende problem. Og de lange nedlukninger på grund af coronapandemien ser ud til at have øget niveauet af psykisk mistrivsel yderligere.
Det er på den baggrund, at Forum mod Psykisk Mistrivsel i dag på Christiansborg præsenterer et fælles udspil med en række anbefalinger til, hvordan indsatsen mod psykisk mistrivsel i fællesskab kan styrkes.
Bag Forum mod Psykisk Mistrivsel står organisationerne BUPL, Børns Vilkår, Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Djøf og Skolelederforeningen.
Tid til handling
Omfanget af psykisk mistrivsel kan få alvorlige konsekvenser for samfundet på kort og langt sigt.
Symptomerne er tydelige, men der er ingen nemme løsninger eller enkle forklaringer på, hvorfor psykisk mistrivsel blandt børn og unge er taget til.
Forskere peger på en række forskellige kulturelle og samfundsmæssige forhold, som tilsammen belaster børn og unge. '
Problemets omfang kalder på en bred indsats. Den bredde afspejler forummets aktører.
Forum mod Psykisk Mistrivsel fremlægger seks overordnede anbefalinger, der alle er vigtige for at forebygge psykisk mistrivsel.
Der skal sættes ind med forebyggelse allerede fra børnene er små, og anbefalingerne omhandler både daginstitutionen, grundskolen, uddannelsessystemet, fritidslivet, familien, børn og unges digitale liv og arbejdsmarkedet.
Med anbefalingerne fra forummet følger også en klar opfordring til politikerne på Christiansborg om at sætte gang i arbejdet med en national handleplan hurtigst muligt.
Psykisk mistrivsel blandt børn og unge er en stor belastning for det ramte barn og dets familie, men den kan også få alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Det er afgørende, at vi fremover øger indsatsen for at forebygge og behandle psykisk mistrivsel.
- Fastsæt mål
Danmark bør fastsætte 2030-mål for mental sundhed blandt børn og unge og iværksætte monitorering. - Styrk de positive fællesskaber
Det er afgørende for børn og unges trivsel, at de indgår i positive fællesskaber, og det er en beskyttende faktor i forhold til psykisk mistrivsel. Børn og unges deltagelse i fællesskaber kommer ikke altid af sig selv, men er en vigtig pædagogisk opgave, som kræver gode faglige kvalifikationer blandt de fagprofessionelle.
De positive fællesskaber skal styrkes i både daginstitutioner, grundskolen, i fritidslivet og i uddannelsessystemet efter grundskolen. - Bekæmp digital mistrivsel
Det digitale liv er for mange børn og unge mindst lige så vigtigt som det analoge liv og kan også føre til psykisk mistrivsel.
Den digitale dannelse bør indledes allerede fra indskolingen, og der er behov for et samarbejdsforum mellem platforme, myndigheder og relevante aktører. Derudover skal markedsføringsloven håndhæves og ajourføres, så den beskytter børn og unge online.
- Styrk familieindsatsen og reducér stress i arbejdslivet
At have en tryg og tæt relation til forældre og nære omsorgspersoner er en afgørende beskyttelsesfaktor mod, at børn og unge udvikler psykisk mistrivsel. Det kræver at omsorgspersoner er stabile og i stand til at møde barnet i overensstemmelse med barnets behov.
Det er nødvendigt at fokusere på såvel tidlig tilknytning som balancen mellem arbejds- og familieliv. Vi anbefaler at styrke den systematiske screening for fødselsdepression og øge indsatsen over for problematiske forældre-barn-samspil. Dertil bør man udvikle modeller for arbejdslivet, som reducerer stress og fremmer familiernes mentale trivsel. - Bedre hjælp til børn i mistrivsel
Børn og unge viser mistrivsel meget forskelligt, og årsagerne til, at børn og unge ikke trives, kan være mange.
Tilbud, som skal forebygge og afhjælpe psykisk mistrivsel blandt børn og unge, bør tage højde for, at barnets trivsel er tæt forbundet med barnets eller den unges læring, deltagelse i fællesskaber og familieforhold.
Blandt andet anbefaler vi, at alle kommuner skal tilbyde hjælp mod psykisk mistrivsel, som både retter sig mod miljø og individ. - Styrk faglighed og viden om mentalt helbred
Der er fortsat behov for langt mere viden om, hvad der ligger bag den stigende psykiske mistrivsel. På nationalt og lokalt niveau er det svært at arbejde med forbedring af trivslen, hvis man ikke har aktuel viden om emnet.
Pædagoger og lærere i daginstitutioner, grundskole og på ungdomsuddannelser er vigtige i forhold til at identificere og håndtere mistrivsel. Derfor vigtigt, at de har tilstrækkelig med viden og ressourcer til at hjælpe de elever, der falder ud af fællesskabet.