For syv år siden gik David Hole rundt i Maryborough Regional Park nær Melbourne i Australia.
Han var taget på skattejagt med en metaldetektor, og pludselig fandt han noget udover det sædvanlige. Han fandt en tung, rødlig sten, der gemte sig i noget gult ler.
Han tog den med hjem og forsøgte at åbne den, da han var sikker på, at der var en klump guld inde i den. Maryborough ligger nemlig i Goldfields-regionen, hvor den australske guldfeber toppede i det 19. århundrede.
Han forsøgte at åbne den med både en stensav, en vinkelsliber og en boremaskine - han forsøgte endda at overhælde den med syre. Ikke engang med en forhammer kunne han dog knække den.
Det skyldtes, at dét, han så ivrigt forsøgte at åbne, ikke var en klump guld, men derimod en sjælden meteorit, hvilket han fandt ud af flere år efter.
"Den havde et skulpturelt, fordybende udseende," fortæller geolog Dermot Henry til The Sydney Morning Herald og tilføjer:
"Det dannes, når de kommer gennem atmosfæren. De smelter på ydersiden, og atmosfæren former dem."
David Hole var meget fascineret af sit sjældne fund, og valgte at tage det med til Melbourne Museum for at få stenen identificeret.
Foto: Melbourne Museum
"Jeg har set på en masse sten, som folk tror er meteoritter," fortæller Dermot Henry til Channel 10 News.
Efter 37 års arbejde på museet, har han undersøgt tusindvis af sten, men kun to af dem viste sig at være rigtige meteoritter, og David Holes 'sten' var én af dem.
"Hvis du så en sten på Jorden som denne, og du samlede den op, burde den ikke være så tung," lød det fra en anden Melbourne Museum-geolog Bill Birch til The Sydney Morning Herald.
Forskere har offentliggjort en videnskabelig artikel, som beskriver den 4.6 milliarder år gamle meteorit, der har fået navnet Maryborough efter byen i nærheden af det sted, hvor den blev fundet.
Foto: Melbourne Museum
"Meteoritter giver den billigste form for udforskning af rummet. De transporterer os tilbage i tiden, og giver fingerpeg om vores solsystems alder, dannelse og kemi - inklusive Jorden," siger Henry, der fortsætter:
"Nogle giver et glimt af vores planets dybe indre. I nogle meteoritter er der 'stjernestøv', der er endnu ældre end vores solsystem, hvilket viser os, hvordan stjerner dannes og udvikler sig for at skabe elementer i det periodiske system. Andre sjældne meteoritter indeholder organiske molekyler såsom aminosyrer: livets byggesten."
Selvom forskerne endnu ikke ved, hvor meteoritten kommer fra, og hvor længe den har været på Jorden, har de nogle bud på, hvor den fra.
"Denne meteorit kommer højst sandsynligt fra asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter, og den er blevet skubbet ud derfra af nogle asteroider, der er smadret ind i hinanden, og en dag er smadret ind i Jorden," fortæller Henry til Channel 10 News.
Dateringen af kulstoffet tyder på, at den har været på Jorden i mellem 100 og 1.000 år. Der har været en række observationer af meteoritter mellem 1889 og 1951, hvor den kunne være ankommet til Jorden.