Danskere mangler essentielle proteiner: Her er fødevarerne du skal gå efter

15/07/2025 12:26

|

Sebastian Ilsøth

Shutterstock.com
Her er fødevarerne du skal gå efter for at få de nødvendige proteiner.

Andre læser også

I en tid, hvor flere og flere danskere skruer ned for kød og fisk til fordel for plantebaserede alternativer, melder spørgsmålet sig:

Får vi egentlig nok af de proteiner, kroppen har brug for?

Svaret er ikke så enkelt som at tælle gram. Det handler nemlig ikke kun om mængden, men også om kvaliteten – og i sidste ende om kroppens adgang til de ni essentielle aminosyrer, vi ikke selv kan danne.

Proteiner består af aminosyrer, men ikke alle kilder til protein dækker kroppens fulde behov.

Særligt de ni essentielle aminosyrer, som kroppen ikke kan producere, skal tilføres gennem kosten.

Det påpeger Berlingske.

Disse aminosyrer spiller en central rolle i blandt andet muskelopbygning, immunforsvar og vævsreparation. Ifølge forsker Margit Annie Dall Aaslyng fra Professionshøjskolen Absalon kan det blive problematisk for dem, der spiser ensidigt.

"For dem med restriktive kostvaner kan det være svært at få tilstrækkeligt med alle ni essentielle aminosyrer," siger hun.

Studie afslørede overraskende resultater

Et studie af 40 danske veganere viste, at kun 60 procent fik tilstrækkeligt med protein dagligt, og især lysin var en udfordring.

Halvdelen af deltagerne fik ikke dækket deres behov for lysin, og en stor andel manglede også leucin og valin, som er vigtige for musklerne.

Forskernes løsning er at kombinere fødevarer, der supplerer hinandens aminosyremangler.

Eksempler på dette er brød og kikærter, bønner og ris eller havregryn med bagte ærter, som lektor Iben Lykke Petersen fremhæver.

Hun anbefaler også quinoa, chiafrø og hampefrø, som alle er komplette proteinkilder.

Samtidig er der en tydelig tendens i Danmark, hvor kødforbruget falder, mens salget af plantebaserede produkter stiger kraftigt.

Selvom veganere stadig er i mindretal, vælger mange danskere i dag vegetariske måltider flere gange om ugen. Med lidt viden kan man nemt dække kroppens behov – for eksempel ved at smøre rugbrødet med hummus eller lave linsebolognese til aftensmad.