Dansk bank uddeler stort beløb: Så mange penge er der tale om

25/08/2024 08:28

|

Sebastian Ilsøth

Foto: aof3061/Shutterstock
Den danske bank er i gavehumør.

Mest læste i dag

I årevis har priserne været i en konstant opadgående bevægelse.

Alt fra dagligvarer til benzin og el er blevet markant dyrere, hvilket uden tvivl får mange til at drømme om en økonomisk opblomstring.

For nogle er denne drøm ved at blive til virkelighed. Middelfart Sparekasse, i samarbejde med Folkesparekassens Fond og Danske Iværksættere, er igen i år vært for kåringen af Årets Klimaiværksætter.

Finalen afholdes den 27. august under Klimafolkemødet i Middelfart, hvor tre stærke finalister – AgroAnt fra Lystrup, Dansk Algeplast fra Silkeborg og Nordinvent ApS fra Herlufmagle – vil præsentere deres klimavenlige forretningsidéer foran et kompetent dommerpanel.

Middelfart Sparekasse har udsendt en pressemeddelelse om begivenheden.

Endnu et stærkt finalefelt

"Innovation er afgørende, hvis vi skal nå de ambitiøse klimamål, både nationalt og globalt," udtaler Jette Rosenberg, direktør i Middelfart Sparekasse.

Der findes allerede mange virksomheder, der arbejder med bæredygtige løsninger eller produkter, og for at sætte fokus på disse og samtidig støtte en af dem økonomisk, vil en af de tre finalister blive hædret som årets mest lovende, bæredygtige iværksætter.

"Vi har mere end nogensinde brug for visionære og innovative iværksættere, og i år står vi igen med et meget stærkt finalefelt, hvor tre innovative og fremsynede virksomheder kæmper om præmien på 250.000 kroner," siger Jette Rosenberg.

Hos Danske Iværksættere hylder bestyrelsesformand Peter Kofler enhver anerkendelse, der tilfalder klimaiværksættere.

"Det er ekstremt vigtigt, at klimaiværksættere holder fast og viser vejen i en tid, hvor krige og inflation desværre også kræver vores opmærksomhed, så der er brug for støtte," siger Peter Kofler, der ser frem til årets finale.

"Start-up-virksomheder med klimavenlige forretningsidéer skal fortsætte med at tro på deres retning, og på den måde kan de inspirere mange andre."

Tre klimavenlige virksomheder

AgroAnt, stiftet af biolog Ida C. Jensen og seniorforsker Joachim Offenberg, præsenterer en lille løsning på en stor udfordring for eksempelvis frugtavlere – de bruger myrer som et klimavenligt og effektivt alternativ til de mere end 4,1 millioner tons kemiske pesticider, der anvendes hvert år.

Dansk Algeplast, ledet af Henrik Truelsen, tilbyder et plastmateriale, der er 100 procent fremstillet af alger dyrket i danske farvande – ud over at være et klimavenligt alternativ for plastindustrien, bidrager algedyrkningen også til at rense fjordmiljøer for kvælstof og tungmetaller.

Nordinvent ApS, stiftet af mor og søn, Marianne og Lars Hansen, udvikler separatorer, der adskiller sidestrømme fra fødevareproduktion, så de kan opgraderes og genanvendes i andre fødevarer med henblik på at skabe maksimal værdi.