Borgerne har talt: Dette er Danmarks dårligste supermarkedskæde

04/11/2023 09:42

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Supermarkedskæden har nu endnu mere at se til.

Andre læser også

Loyalty Group har gennemført en undersøgelse, der viser, at danskernes præferencer ikke er ens for alle supermarkeder.

Ifølge B.T. er undersøgelsen blevet udført ved at bede kunder vurdere supermarkederne ud fra otte forskellige kriterier. Herefter er der blevet udarbejdet en indeksscore, som har dannet grundlag for placeringen af kæderne.

Det står hurtigt klart, at der især er én tydelig taber, nemlig Coop 365 Discount, som rangerer nederst i danskernes vurdering.

I 2022 klarede supermarkedskæden sig ganske godt i undersøgelsen, men i 2023 har situationen ændret sig markant. De har mistet hele syv point i deres samlede indeksscore og befinder sig nu på sidste pladsen blandt de ti supermarkedskæder.

"Det er især parametrene 'værdi for pengene' og 'servicekvalitet,' hvor de har oplevet en tilbagegang. Mange kunder forventede måske en fornyelse, da de så en ny butiksfacade, men det ser ud til, at mange har oplevet, at det stadig er de samme medarbejdere og butikker med kun en ny facade og tøj. Det er en udfordring, som Coop virkelig bør adressere," siger Lars Jepsen, researchchef hos Loyalty Group.

Michael Tilsted, der har været administrerende direktør for Coop 365 Discount i lidt over en måned, er bekymret over målingens resultater, men han forsøger samtidig at forklare tilbagegangen.

Han påpeger, at den negative omtale af Coop i løbet af det seneste år muligvis har påvirket den lave score, da den negative omtale kan afspejle sig i brandets omdømme.

Trods udfordringerne er Michael Tilsted optimistisk og mener, at der stadig er potentiale for forbedring.