Bilforhandler kørte galt på motorvej: Så fik han denne geniale ide

20/06/2023 07:01

|

Redaktionen

Foto: Facebook
En bilforhandler var tæt på at komme rigtig galt afsted. Men så fandt han på en genial ide med den smadrede bil.

Mest læste i dag

Bagenden er fuldstændig bukket sammen, og hva der tidligere var et komplet bagagerum er krøllet sammen som en tom øldåse.

Foran er billygterne og hele fronten på bilen bukket indad, så man ikke længere kan aflæse, at bilen er en model Camry af mærket Toyota.

Den voldsomt forkomne bil er måske ikke umiddelbart særlig logisk at placere i en bilforretning, men det er ikke desto mindre hvad en bilsælger i den amerikanske stat Arizona har valgte at gøre torsdag i sidste uge, skriver The Drive.

På butikkens Facebookside forklarer bilforhandleren sin ret snedige salgsstrategi:

"Denne bil var et uskyldigt offer på I-10 motovejen i myldretiden her til morgen. Ramon Suarez, en af vores kollegaer, var på vej til lufthavnen for at hente en kunde, der kom fra Californien. På sin vej blev Ramon Suarex påkørt bagfra af en stor lastbil, hvilket skubbede ham ind i lastbilen, der holdte foran ham," skriver bilforretningen på Facebook.

Den sammenkrøllede bil holdt stand mod den store kraft fra lastbilerne, og netop derfor har bilsælgeren valgt at udstille den krøllede model.

En bilsælger var i den grad kommet galt afsted på motorvejen, da han skulle hente en kunde i lufthavnen - Foto: Facebook

Men sælgeren kunne gå fra bilen uden en skramme og det fik bilforretningen til at udstille den sikre bil for deres kunder - Foto: Facebook

"Ramon kunne gå ud af bilen, fordi bilen gjorde hvad den skulle. Hele kabinen er intakt og alle fire døre virker. Det er så imponerende. Hvis du er på udkig efter en sikker bil, så kan vi nemt pege på en model," skriver bilforhandleren afslutningsvis.

Lewis Goldstein, der ejer bilforretningen, bad om at bilen skulle udstilles centralt på gulvet af butikken, hvilket straks fik en repræsentant fra Toyota til at anmode om at bilen blev fjernet, hvis ikke forretningen vil have et sagsanlæg på nakken. Det valgte Lewis Goldstein heldigvis at skide højt og flot på.

"Jeg tænkte, at det ville være god reklame at vise, at den her bil reddede et liv og gjorde alt det, den skulle i den proces," siger indehaveren af Toyota-forhandleren, Lewis Goldstein, til The Drive.

Og reklame har bilforhandleren i den grad fået, da alene opslaget af den sammenbøjet bil på ganske kort tid fik 27.000 delinger på Facebook. Det resulterede også i, at der pludselig kom andre boller på suppen.

Toyota-fabrikken i Kentucky ville pludselig gerne selv have fingrene i den smadrede bil for at udstille den sikre bil model.